Travis Bickle og Ø Hansen og Eidsvoll

Nogenlunde samtidig med at Travis fra Manhattan kiggede sig selv i spejlet og sagde “Talkin to me? Are you talkin to me?” og øvede sig i at trække sin revolver hurtigst muligt, blev Ø fra Lolland sendt afsted på kostskole i Sverige. Ø troede selv han havde slået Præsten ihjel, og det var tæt på at Præsten havde mødt sin skaber, men det skulle først blive nogle år senere han tog turen, som en følge af de skader, flere hundrede salmebøger, kastet hårdt på kroppen og mange i hovedet, forårsager.

Eidsvoll er dagen, hvor de engang så hårdt trængte nordmænd, der i århundreder havde måttet finde sig i at være underlagt den danske krone, fejrer friheden fra Danmark. Eidsvoll, lige præcis i dag den 17. maj, var også dagen hvor den lille, men stærkt dedikererede norske rockergruppe, Pissbrains, slagtede vagtparaden fra Den Kongelige Danske Livgarde foran Marmorkirken i København. Bredgade sejlede i blod, brækkede knogler og knuste messinginstrumenter. Scenen var velvalgt for nordmændenes angreb, men det var alligevel tilfældigt at Bredgade engang har heddet Norgesgade.

Som nordmændene fejrer deres selvstændighed, ville drengeklubben Svantevit, som Ø Hansen var selvudråbt leder af, gerne løsrive hjemmeøen Lolland fra resten af Danmark. En lille, selvstændig stat, med polsk som hovedsprog, fordrive protestantismen og indføre et mix af katolicisme, shamanisme og vendiske skovguder, med den firehovede Svantevit, som øverste gud. Parlamentet skulle være skovhulen Colgate, (egentlig Golgata) ude i drengeklubbens helt egen Sherwoodskov, med egen Stonehenge-offerplads og rottetræ. Og med Ø Hansen som præsident. Selvfølgelig noget vrøvl og helt uladsiggørligt, men i meget unge drenges hjerter, inden pigerne for alvor tog deres fokus, alligevel et ambitiøst mål.

Ø Hansen fik senere hen helt andre mål, ikke mindst at forfine sin teknik med at nedlægge meget større mænd i et rødt hav af slagsmål. Der er by the way masser af død og masser af blod i første bind af TUNNEL3LOGIEN. Også derfor hedder bogen RØDT GULD.

Lederen af den norske rockergruppe Pissbrains, var en af disse store typer som Ø yndede at lægge ned. Nordmanden var et ordentligt drøn af en Goliath på to meter. Allerede én gang havde han fået så mange bank af Ø – dengang på kostskolen, at han aldrig mere kom til at tisse lige, og kun med besvær og en meget tålmodig kvinde, til nød kunne gennemføre et samleje.

Men tilbage til Travis, ham på billedet. Det er skuespilleren Robert De Niro, der spiller karakteren Travis Bickle i den temmelig gode film, Taxi Driver. Der er et Atlanterhav af forskelle mellem Travis og Ø Hansen, fx kører Ø ikke taxi, og der er ikke så mange højhuse i Østofte. Ø har heller ikke været soldat i Vietnam og har aldrig haft nogen intention om at redde en børneprostitueret, spillet af Jodie Foster. På det her tidspunkt vi snakker om, den første halvdel af 1970’erne, var der ikke en eneste luder på Lolland under 22.

Forskellene til trods mellem Taxi Driver og RØDT GULD, eller mere præcist, mellem Travis Bickle og Ø Hansen, så er der en god grund til at dedikere denne lille fortælling, med meget lange sætninger – I know – men hvis du er kommet hertil, så kan du klare det, til Travis. Og grunden er. At Ø Hansen flere steder bliver kaldt “Travis”, i hvert fald af hele to kvinder: Den unge Bettina fra universitetet, en ungdomsflirt og senere svigerinde til Ø, og så den noget ældre, men virkelig meget attraktive Jokke, eller fru og senere enkefru Brink.

Hr. Brink, der næsten ikke har noget fornavn, kaldes bare for Brink, også af Jokke, der i virkeligheden hedder Johanne. Brink (altså Hr.) er Øs mentor og chef, og derfor er det ikke helt i orden, at Ø ligger i med Jokke (altså fru Brink). Det går lidt bedre, da hun bliver til enkefru Brink, hvis det ikke lige var sådan, at Ø var gift, med hende Bettinas noget kedeligere søster.

Men det var det med Travis. Både Bettina og Jokke ser en lighed mellem Ø og Travis, og da Jokke med kvindelist overtaler Ø til at lade sig kronrage på nær den lille stribe hår, der udgør en Mohikanerfrisure, så var ligheden til at tage at føle på. Og føle på, det kunne Jokke lide. Det var hende der med en gammeldags ragekniv (Hr. Brinks) ordnede Ø vilde manke. Ø fik til gengæld lov til at barbere Jokkes trussehemmeligheder (med Hr. Brinks kniv). Det var nok ikke helt i orden over for rageknivens egentlige ejer, men de to lod sig rive med i ren lyst.

Så Ø Hansen fra Lolland ligner Robert De Niro fra Manhattan, og ikke mindst karakteren Travis med den fine frisure.

Noget om tunneler

– eller: Hvornår F… bliver den bog færdig?

Det er i dag, lige nu mens jeg skriver dette, 35 år siden at Allotria blev stormet af politiet og nogle BZ’ere undslap via en tunnel.

Det er en god historie – og begivenheden har sin plads i min bog, RØDT GULD. Jeg har skrevet om det før, her og på Facebook og de andre sociale medier, men særligt vil jeg fremhæve min VIDEO. Lille, kort sag. Ét minut, én location, ét take. No shit, nur Spaß.

Allotria betyder både “narrestreger” og “biting”. Og hos mig er det både og. Mange har spurgt mig, om ikke det var tunnelen væk fra det BZ-besatte hus og ned under Korsgade, der satte ideen om min TUNNEL3LOGI i gang. Men det var det ikke. Men nok om disse narrestreger – denne biting.

Der er masser af tunneler at tage af, og når de virkelige, IRL, ikke batter, så finder jeg på nogle fiktive. Så er det sagt. Jeg siger ikke hvilke af mine tunneler der er Fake, men ideen til hele balladen med at ville skrive om Ø Hansen og hans særlige forhold til tunneler og andre mørke, trange steder, opstod på en spadseretur i Kongens Have. Mellem Rosenborg Slot og Rundetårn løber en tunnel, engang benyttet af Christian den Fjerde og hans kvindfolk, senere et oplagt sted for Livgardens elitære enhed, Løve-ordenen, at udføre deres rituelle optagelsesprøver i.

Det er, så vidt jeg er orienteret, slut nu. Der skete for mange dødsfald, og man kunne ikke blive ved med at dumpe de døde gardere i Inderhavnen, forklædt som selvmord og drukneulykker.

Men det bliver først i bog nummer to: LØVENS KYS, at dette bliver fortalt. Der er selvfølgelig også videoer, hele to om denne tunnel fra Rosenborg Slot til Rundetårn. Grav tunneldybt her på bloggen eller på Youtube! Den tredje bog, DØD VOKAL, vil jeg ikke komme ind på her. Gode folk har anbefalet mig at fokusere, at få tunnelsynet på, so to speak, og få gjort bog nummer et færdig.

OK

Det nytter ikke noget. Jeg må se at blive færdig med mit manuskript. RØDT GULD står der på forsiden og næsten 700 sider længere henne er mit udkast til bagsideteksten.

På det seneste har jeg lagt mærke til at bekymrende mange af de emner, jeg kredser om i bogen, rumsterer i medierne, eller bliver fortalt andre steder. Jeg nævner i flæng: Strunge (ny film), Den Kolde Krig (Putin og Trump der byder op til isdans med os andre som bænkevarmere), Rockerkrigen (eller, forløberen, i bogen om Bullshit), Kejsergadesagen (jeg så en tv-dokumentar i forgårs). Suk. Bliver alle mine (“mine”) ideer planket?

Det er selvfølgelig fordi jeg spænder vidt, i bøgerne, men også fordi jeg er lidt længe om at blive færdig. Virkeligheden banker på, og hvis ikke jeg skynder mig, så ender det hele med at blive overhalet inden om.

Endnu er jeg ikke stødt på afslørende nyt om Nationalbanken, Lolland, blodigt guldkup i København, voldsomt overfald på Livgarden, afsløringen af sære tendenser i skumle tunneler, hemmelige agenter med navnet Ø Hansen, fordækte aktiviteter i pianobutik på Borups Alle 213 eller i Bjørnekælderen under Politigården i København (se lige bort fra Afdeling Q!), så der er stadig noget at glæde sig til. Det gør jeg. Og så har jeg det temmelig sjovt mens jeg skriver, by the way. Seneste påfund er elskov og mord (to væsentlige omdrejningspunker i bøgerne) i de ikke færdigbyggede ramper på Bispeengbuen. De findes skam, de skjulte tunneler, og der sker ting og sager i mørket.

Tilbage til skrivemaskinen. Tilbage til tunnelboremaskinen.

Hvad brækposen gemte

– eller: Den lille jomfru spøger igen
– eller: udsigt til guidet tur, foredrag og vin. Bum

Som tidligere nævnt, så har jeg lige været på en ferie, hvor omgivelserne var mægtig rare. Det var også her jeg fik læst min endnu ufærdige bog, RØDT GULD, højt for min noget yngre hustru. Det kan man læse om et andet sted.

Udover at min kone ikke synes synderlig godt om Ø Hansen, på nær lige da han var helt lille, inden mordene begyndte, så er der flere kapitler der fungerer rigtig godt. Siger hun og synes jeg. Men der er også noget der mangler. Og der er kapitler, der skal flyttes lidt rundt. Jeg har hele tiden opereret med handlingslag og fortælletid i mange niveauer, men det er der ingen grund til, fandt jeg ud af ved bare at læse det hele højt. Strukturen skal forenkles, to, måske tre tidslinjer, nogenlunde kronologisk, ikke så meget pjat med gemte overraskelser til sidste side. Der er allerede skrevet ca. 300 sider, nu skal posen rystes og tingene skal strammes op.

Dernede i det den ellers gode CV Jørgensen kalder det “nynazistiske og asociale sammenhold (jeg er slet ikke enig!) – på Costa del Sol …” og hvor Günther bliver til Otto (det ved jeg ikke noget om) fik jeg undervejs også skrevet lidt ekstra, måske 5-10 sider. Men det står mig klart at der skal skrives meget mere. Så om måske ekstra 100 sider er jeg ved at være klar til at være færdig. Og så bliver det godt.

“In a while you will be fine”-bag

I flyet på vej hjem til mit kolde fædreland kom inspirationen over mig. Jeg fik nogle ideer, der bare måtte skrives ned. Men hvad gør man, når man virkelig skal, og bare har noget der om lidt sprøjter ud? Jeg greb min egen brækpose og sprættede den op, lånte en kuglepen og begyndte at skrive. Lige på stedet, et sted i himmelen over Berlin. Jeg turde ikke tage min noget yngre hustrus brækpose, hun får nogle gange brug for sådan en til det egentlige formål, og jeg ville heller ikke begynde at tage andres poser. Så da ydersiden, måske svarende til to A4-sider, opsprættet og udfoldet som graverenes fede kat Ofelia, efter Ø Hansen havde lavet sin første (og ikke sidste) blodørn, var blevet fyldt med ord der måske en dag kommer med i en bog, tænkte jeg at så vender jeg da bare papiret om.

Men den går ikke. Norwegian og sikkert andre flyselskaber har simpelthen foret de her poser med voks. Godt til at holde oprindeligt tiltænkte ting inde i posen, men ikke godt at skrive på. Det lod sig ikke gøre at skrive mere på den tur. Jeg overvejede at tænde min moderne mobiltelefon og dér skrive flere noter, men så var vi alligevel tæt på Kastrup og København og Frederiksberg. Så det blev til de par sider, som billedet herover viser. Måske kommer det med.

Goodiebag
Brækposer er per definition ulækre, så her er en dejlig lille Goodiebag eller lykkepose til dig, der har læst med så langt. Jeg har fået en ide! Sæt kryds i kalenderen ved tirsdag den 4. juli efter arbejdstid. Kom til Frederiksberg. Jeg satser på godt vejr og en stor del af min ide udfolder sig udendørs på en form for et bjerg, så godt vejr er godt. Det er stadigvæk på ideplan, men jeg tænker mig en kombination af guidet tur, foredrag og noget vin at drikke. Hvis du er mere nysgerrig, nu, så er der måske en ledetråd i linkene herunder, men når vi kommer nærmere 4. juli vil jeg selvfølgelig fortælle mere. Det vil være en dag kort efter jeg er kommet hjem fra Roskildefestival, så måske er jeg støvet og langskægget (og ung med de unge), men jeg véd at du vil tilgive mig, når du har hørt og set første del af Tunnel3logiens Totalteater.

Det bliver sjovt. Med statsgaranti.

Hvad snakker han om? Tre bloddryppende links:

Og kun for at du skal have en ide om, hvor og hvad der skal ske 4. juli 2017. Ingen salgsgas, kun kærlighed. Tunnel of Love!

Måske til Påske

Nu mangler der kun 13!

KLUB 213 har rundet de 200 medlemmer, hurra. Og når der mangler 13, så er det fordi der er en mening med at klubben hedder som den gør.

Johannes er velkommen, især hvis han viser sig at være Maria. Jesus er selvfølgelig velkommen og alle de andre omkring bordet, selv Judas. Mænd og kvinder, mestre og følgere, forrædere og fiskere. Alle.

Blot skal man sørge for, at man, i god tid inden festen, står til “synes om” inde på facebooksiden. Fra den liste inviterer jeg de forreste 213 i køen.

Men selv efter de første 213 medlemmer giver det mening at skrive sig op. Det er gratis, uforpligtende, man får noget at vide om hemmelige og kendte tunneler, Ø Hansen, Frigg, Burka-Bent og de andre personer og steder i Tunnel3logien. Og hvis nogen af de forreste 213 melder fra til festen, så kommer turen til de næste.

Når jeg, som ukendt forfatter får respons inden bøgerne er udkommet, så hjælper det mig til at fortsætte. Så ved jeg, at der er liv derude på den anden side af skrivemaskinen. Og så bliver jeg glad. På det seneste er det især videoerne, der rykker. Særligt Allotria. Konspirationsteori eller ej så er det absolut en god video, men jeg synes at videoen om Borups Alle er fjong. Se den! Og få en forklaring på, hvorfor klubben hedder som den gør.

Og tag så lige Roskilde Festival med, de hænger sammen og det er meget korte videoer. TAK

 

Konspirationsteori i Korsgade

Er den gamle BZ-tunnel ved at æde Korsgade?

Det gamle apotek i Korsgade 45, der senere blev til værtshuset Allotria og til sidst var BZ-kollektiv, er mest kendt for den tunnel, der blev gravet væk fra huset. Dén tunnel, hvorigennem de unge BZ’ere en januarmorgen i 1983 undslap et enormt politiopbud. I min fiktive Tunnel3logi er Ø Hansen med til at grave og med til at flygte. Og både i virkeligheden og i bogen RØDT GULD blev Allotria og andre huse i Korsgade jævnet med jorden og en helt ny husrække blev opført.

Som et spøgelse fra 1983 er tunnelen dukket frem igen. Måske! Nogle revner i asfalten er brudt tydeligt frem og løber parallelt på tværs af Korsgade. Var det ikke fordi disse revner, der i bredden passer fint med den gamle tunnel, peger direkte over mod den gamle vvs-kælderbutik, hvor BZ’erne dengang dukkede op efter 20 meters dramatisk flugt under jorden, så ville det bare være endnu nogle revner i den københavnske asfalt. Men nu… tager tunnelen måske hævn.

Hvis kommunen ikke fik fyldt tunnelskakten ordentligt op, dengang i 1983, så vil der med tiden presses jordlag ned i hullet ovenfra. Tunnelen er tre-fire meter nede og der vil ske en forsænkning i de øvre lag. Til sidst vil det vise sig i asfalten, som det ser ud til at ske netop nu. Prøv selv at tage turen til Korsgade, eller se mit foto, fra en dag jeg selv var forbi.

Desværre er det nok for godt til at være sandt. Jeg tror, efter at have gransket gamle kort og fotografier, at Allotria lå et stykke væk fra der, revnerne begynder. Og så kan det ikke være spor fra den tunnel, der jo udgik fra kælderen under Allotria.

Ved siden af Allotria lå et andet besat hus, Lille Fjer. Også det var et BZ-kollektiv, der blev stormet og revet ned. Placeringen af Lille Fjer passer faktisk bedre med stedet, hvor de mystiske revner er dukket op. Og efter at have snakket med folk fra den gang, forlyder det fra nogle, måske sagt i dril, måske i blodig alvor, at tunnelen udgik fra Lille Fjer. Med ét giver det så bedre mening…. men så skal historiebøgerne skrives om.

En sidste ting der taler imod muligheden for at revnerne kommer fra tunnelen, er at den gravede tunnel slet ikke var spor snorlige, som disse revner ellers kunne indikere. Man skiftede kurs flere gange undervejs, så skulle det endelig være, så burde revnerne slå nogle knæk, ligesom tunnelen.

Men jeg vil gerne overbevises om noget andet. Det kunne være helt fantastisk, hvis nu bare…

Læs mere og se min video, optaget i maj 2016, før revnerne dukkede op.

Mord i Mindehøjen

Mindehøjen – et af de mørkeste steder på Frederiksberg

Midt i Søndermarken, helt oppe på det oldgamle Solbjerg, ligger kælkebakken.

Ikke så mange kender til Mindehøjen – og det endda selv om den ligger lige dér, der hvor man begynder at kælke ned ad bakken.

Dette sted rummer ingen tunnel, alligevel sker der ting og sager.

I RØDT GULD, første bog i TUNNEL3LOGIEN, benytter Ø Hansen højens lukkede mindehal som elskovsrede. Her mødes han med punkpigen Pi, når de to ellers ikke graver tunnel væk fra BZ-kollektivet Allotria. Og her finder parkvagten i 1983 dele af et afpillet skelet den ene dag om året, hvor højen åbnes for publikum, nemlig 4. juli.

Den dag i dag, så mange år efter, kan man stadig ane stedet inde i Mindehøjen, hvor liget, eller resterne af det, blev fundet. Politiets teknikere kom frem til at forbrydelsen var forsøgt skjult med læsket kalk i så store mængder, og sandsynligvis over flere måneder, at der intet andet end en benrad var tilbage. Man fik aldrig identificeret liget. Men den store kalkplamage kan man stadig se omridset af i granitgulvet. Men kun den 4. juli.

VIDEO

Jeg planlægger en video med dette mordmysterium som omdrejningspunkt. Indtil da er der to beslægtede videoer at se:

Kød og blod

Det må være på tide at få sat lidt skik på personerne i Tunnel3logien.
Det går fremad, langsomt, men fremad med skrivningen. En del af tiden er omskrivning, men sådan er det. Skal nok blive godt.

Men efterhånden som jeg skriver, får jeg også puttet nogle personer på papiret. Det er ikke grumme mord og mørke tunneler det hele. Nogle af personerne er meget håndgribelige for mig, i kød og blod, andre er lige nu kun skyggeskitser.

Anyways, frem med dem.
Og med det forbehold at visse detaljer senere kan og vil blive ændret.

NB – helt i bunden er der videoer og billeder.

Ø Hansen.
Han er bøgernes absolutte midtpunkt.
Født i foråret 1960 på Lolland. Efterkommer af polske roeplukkere og provinsiel landadel.
Den lille by, Østofte er de første unge år hans revir.
Ø (Ø uden punktum – for guds skyld) går i skole, spiller fodbold og er med i en drengeklub. Klubben hedder Svantevit og efter nogle år sker der for alvor ting og sager.

💇 Flere piger får klippet deres fletninger af, en pæn samling rotter bliver skudt med bue og pil og graverens fede kat, Ofelia, får ristet en blodørn. M.m. Det er ikke for sarte sjæle.

Der er et psykologisk problem i familien og Ø Hansen er ikke det største. Men stort nok til at han bliver sendt på kostskole i Sverige. Her møder han en anden dansker, Lars.

Lars Magnus
Lidt yngre end Ø. Lars er i begyndelsen bange for Ø, ligesom de andre på kostskolen på den hårde måde lærer at blive det, men Lars ser voldsomt op til Ø.
Trods sit navn er Lars en lille lort. Slet ikke høj. Meget splejset.
De to, Ø og Lars udvikler med tiden et mangeårigt venskab, der bringer dem vidt omkring. Københavns Universitet, BZ-bevægelsen og værtshuset Small Virgin.

Brink
Den ældre herre, med tiden en naturlig faderfigur for Ø, er tilknyttet den paramilitære enhed Frigg. Det bliver Brink der hverver Ø som agent. Brink har kodenavnet Berlin, og med samme logik lyder Ø kodenavnet Wedding.

Cathrine F.
Jurist, karrierekvinde, absolut pæn. De fleste vil sige underskøn, men skræmmende.
Oprindeligt Øs kæreste, senere bliver hun hans chef og han hendes elsker.
Mangeårigt, problematisk forhold. Man skal ikke lægge sig ud med Cathrine, hverken som medarbejder eller elsker. Cathrine har en herskabslejlighed på Frederiksberg, en lejlighed hun har fået af sin far, der er generalløjtnant i Livgarden.

Lili
En anden af Øs kvinder, der skal nævnes her fordi hun og Cathrine er de ondeste rivaler. Onde som kun kvinder kan være det. No mercy. Lili er historiker. Kan godt lide lyserødt og laksefarvet tøj og har en helt enorm stor skosamling. Lili er en lille kvinde, der kompenserer for den manglende højde ved at gå med højhælede sko 👠. Undertiden hjælper hun Ø med sin historiske viden, men ellers er hun og han bare sammen i sengen.
Hun har en båd. Det er et dejligt sted at mødes. Ø kan godt lide små steder. Når ikke hun er på båden, bor Lili på Vesterbro i København. Hun går ofte i bad og er derude så helt utroligt længe at Ø ofte ender med at gå, inden hun er færdig.

Sveas rige
Det må være nok for nu! Næste ombæring (næste adventsgave) af persongalleriet fra Tunnel3logien vil bl.a. inkludere Øs hustru, Helle, rockerkongen Hövding fra Sösdala i Sverige 🇸🇪 og hans to disciple og skånske dræberdronninger, Barbro og Lillemor. Barbro kaldes Babe og Lillemor kaldes Limo. Det lyder bedre i de kredse. De ligner de to kvindelige sangere i ABBA.

Bare vent. You aint see nothin yet.

 

PS – Vil man se mere til de her nævnte personager, så er der lagt videoer og billeder på Youtube og Pinterest, foruden på Instagram og Facebook. SoMe er So Me. Her er der nogle links:

Om Cathrine: Her mødte Ø Cathrine første gang, under Roskildemånen – og senere er hun hans chef her, men rettelig bør denne ses først!

Så er der Lilis lyserøde gevandter. Heldigvis kan hun også lide rødt og sort. Hvilket kan afsløres her.

Om Small Virgin, det lille værtshus, der sælger ø-øl fra Østofte, kan det oplyses at der er lavet en lille sag om det her.

Der er et blomsterhav af sarte kulører på Pinterest om Tulipaner

Om tunneler: https://dk.pinterest.com/tonnywendel/tunneler/

BZ og Allotria: https://dk.pinterest.com/tonnywendel/allotria-og-bz/

plus videoen: https://www.youtube.com/watch?v=qlk8tM8cnP8

Og der meget mere. Det er bare at søge. ” Tunnel3logien” eller “tunneltrilogien” er nok.

 

Undergravende grafer

Videoer – fra mørket til lyset

Jeg vil fortælle lidt om videoerne i Tunnel3logien. Det er efterhånden noget tid siden, jeg sidst har offentliggjort en video, men tilbage i de glade måneder maj, juni og juli fik jeg produceret og publiceret ni videoer.

De ni videoer ligger alle sammen på YouTube, hvor jeg har en særlig kanal til videoer om Tunnel3logien: https://www.youtube.com/channel/UC0bDZZBKaaXfR95cA1FpR_w/videos

Tunnel-TV
Videoerne på YouTube

Den øverste graf viser, at lige nu – 21. oktober 2016, at den først publicerede video: Nationalbanken også er den mest sete. Næsten 180 gange er den blevet vist fra YouTube. Den blev lagt ud 14. maj.

Maj var ikke mild, maj var vild – jeg sprøjtede film ud, udover Nationalbanken: Allotria, Polititorvet, 3 gange 1 og Frederiksberg Bakke.

I juni lavede jeg tvillinge-videoerne:  Rundetårn og Rosenborg Slot. De to film hænger sammen, som tunnelen mellem de to steder. Et grusomt og mørkt sted, men formidlet på en måde, så selv børn kan se med.

Der udkom endnu en tvillinge-produktion i juli, nemlig: Borups Allé 213 og Roskilde 1995. Med disse to brød jeg med 3 gange 1-dogmet, således er disse to videoer begge længere end det ene minut, de forrige videoer havde skullet holde sig under. Vi er ude i noget nær helaftensfilm! Borups Allé varer 1 minut og 28 sekunder, mens Roskilde Festival-filmen er oppe i svimlende 2 minutter og 10 sekunder.

MENINGSMÅLING

Jeg synes jo at videoerne fortjener flere visninger! Hemmelige tunneler og forbryderiske gerninger er et must- og det er mine kommende bøgers univers vist på en anden måde end i en bog. Men jeg er nysgerrig: Hvilken video synes DU er den bedste.

Skriv dit bud i kommentarfeltet. Jeg glæder mig til at se, om den pt. mest viste video (Nationalbanken) også er den, som DU og andre Tunnel3logister faktisk synes bedst om.

Denne lille meningsmåling slutter 11/11, kl. 11.11.

SKRIV og DEL gerne fra Facebook. Tak tak tak.

Tunnel TV : Love Shop

Hvorfor hedder den hemmelige efterretningstjeneste, som Ø Hansen er del af, for TEAM 213? Og hvad er det med Love Shop, der får Ø til at tænke tilbage på Roskilde Festivalen i 1995?

Se med i disse to videoer. Borups Allé først, og straks efter Roskilde-videoen.

Jeg bryder lidt med 3*1-konceptet (se evt. lille video om mit dogme her). Begge videoer er længere end det ene minut (Borups Allé varer 1:28 og Roskilde varer 2:10). De er begge taget i ét skud hver, dog er Borups Allé skåret lidt efterfølgende. Men begge er fra ét sted.

Det er egentlig ikke et brud med mit 3*1-koncept, men alligevel tænker jeg at du hellere må høre det fra hestens mund. Jeg har på begge videoer lagt et filter. Udelukkende for at du skal komme i rette 1990-stemning.

Så hvis du ikke allerede har set de to videoer, så sæt dig til rette, sæt evt. Love Shops nummer: “En nat bliver det sommer” over – og nyd så de to film der forklarer en masse om Ø Hansen på bare 3 minutter og 40 sekunder sammenlagt.

Tunnel TV : Polititorvet

Tunnel TV viser her en ganske kort video om en glemt tunnel under Polititorvet i København.

Under Anden Verdenskrig blev der gravet en tunnel fra Politigården til Rigspolitiets bygning. De to bygninger ligger begge på Polititorvet i København. Tunnelen har været glemt i nogle år nu.

Et temmelig skummelt sted på Vesterbro fik jeg lov til, for to flasker Hof og en pakke Cecil, at affotografere en gammel tegning, der ret præcist viser placeringen af en tunnel under Polititorvet.

Hemmelig tunnel
To meter og 37 centimeter under Polititorvet i København løber denne tunnel. Den blev gravet under Anden Verdenskrig.

Det måtte jeg selvfølgelig undersøge nærmere, og den er god nok. Men det er ikke mange der kender til tunnelen i dag, og det var med møje og besvær jeg fandt døren til tunnelen. I den såkaldte Bjørnekælder (et gammelt redskabsrum) i et hjørne under Københavns Politigård, fik jeg med to betjentes hjælp åbnet en gammel og aflåst dør. Selve tunnelen er i dag fyldt med gammelt skrammel: Kasserede møbler, kassevis af fortroligtstemplede ringbind fulde af papirer, gamle skrivemaskiner og diverse pikpak. Men jeg fik krabbet mig igennem den ca. 50 meter lange tunnelgang. Lyset fungerer ikke mere, så jeg brugte en cykellygte. Noget af en oplevelse.

Tunnel3logiens hovedperson, Ø Hansen, har noget med tunneler. Jeg glæder mig til at vise dig forbindelsen mellem Ø Hansen og så denne tunnel. Mød mig i mørket!