Tunnelsyn – billeder fra undergrunden

Bøger har det med at være en masse bogstaver – og næsten ingen billeder. Fidusen i bøgernes verden er, at man som læser danner sig sine egne billeder. Men hvordan mon forfatteren havde tænkt sig stemningen bag de nedskrevne ting? Ofte tænker jeg som læser: Er mine billeder (dannet i mit hoved) mon de samme som forfatteren havde, da han skrev? Næppe. Som læser er jeg ofte nysgerrig efter at komme lidt tættere på forfatteren.

Nu er jeg snart forfatter selv, og en af de vigtigste ideer overhovedet med at være på denne blog og andre sociale medier, er at komme lidt nærmere på dig, der snart kan læse mine bøger på tryk.

Her på nettet kan jeg bygge bro (eller tunnel!) mellem mig og dig. Der er plads til billeder og film, foruden en masse bogstaver. Se nu bare de videoer, der ligger her på bloggen, eller billederne. På det seneste har jeg fattet interesse for det sociale medie, der hedder Pinterest. Du kender det nok allerede, jeg er sikkert den sidste til at opdage sådanne ting. Men nu er jeg i gang. Prøv at se eksempler på mine boards, eller opslagstavler fra Pinterest.

Spændende opslagstavler med motiver fra Tunnel3logien
Eksempler på mine boards fra Pinterest – her med Løvernes Tunnel (mellem Rundetårn og Rosenborg Slot), Nationalbanken og Frederiksberg Slot

Det fungerer sådan her: De gode billeder jeg selv har taget, eller dem jeg finder, som har noget med mit kriminelle univers at gøre, sætter jeg op i temaer. Der er et board, der blot hedder Allotria. Her har jeg sat motiver og stemninger fra bz-bevægelsen, gadekampe med politiet, Korsgade 45 (Allotria) og Jagtvej 69 (Ungdomshuset).

Eller hvad med de lummerfarvede tulipaner, som Ø Hansen svovler over, mens han sipper sangria i Tivoli. Hvordan ser sådan nogle ud? Nu har jeg et helt board fyldt med lummerfarvede tulipaner. Desværre har jeg endnu ikke fundet den helt perfekte lummerthed, men det kommer. I det hele taget er mine boards på Pinterest lige så foranderlige som andre ting på de sociale medier. I samme board er der så også et billede af den fine ballon, som Ø køber fra Tivoli for at give til en af sine elskerinder.

Opslagstavler fyldt med spændende billeder
Eksempler på mine boards fra Pinterest – her med tunnelmotiver, lummerfarvede tulipaner, Politigården og Allotria.

Man kan besøge mine boards fyldt med stemninger fra Tunnel3logien her:

Jeg håber du vil kigge forbi, og så der – på Pinterest, eller her på bloggen give din mening til kende. Det er nemlig også vigtigt for mig at få noget feed back. Hvad synes du? Er det helt skævt? Skal jeg/vi prøve noget andet. Fedt at du følger med. Tak. Tak. Tak.

Tunnel TV : Polititorvet

Tunnel TV viser her en ganske kort video om en glemt tunnel under Polititorvet i København.

Under Anden Verdenskrig blev der gravet en tunnel fra Politigården til Rigspolitiets bygning. De to bygninger ligger begge på Polititorvet i København. Tunnelen har været glemt i nogle år nu.

Et temmelig skummelt sted på Vesterbro fik jeg lov til, for to flasker Hof og en pakke Cecil, at affotografere en gammel tegning, der ret præcist viser placeringen af en tunnel under Polititorvet.

Hemmelig tunnel
To meter og 37 centimeter under Polititorvet i København løber denne tunnel. Den blev gravet under Anden Verdenskrig.

Det måtte jeg selvfølgelig undersøge nærmere, og den er god nok. Men det er ikke mange der kender til tunnelen i dag, og det var med møje og besvær jeg fandt døren til tunnelen. I den såkaldte Bjørnekælder (et gammelt redskabsrum) i et hjørne under Københavns Politigård, fik jeg med to betjentes hjælp åbnet en gammel og aflåst dør. Selve tunnelen er i dag fyldt med gammelt skrammel: Kasserede møbler, kassevis af fortroligtstemplede ringbind fulde af papirer, gamle skrivemaskiner og diverse pikpak. Men jeg fik krabbet mig igennem den ca. 50 meter lange tunnelgang. Lyset fungerer ikke mere, så jeg brugte en cykellygte. Noget af en oplevelse.

Tunnel3logiens hovedperson, Ø Hansen, har noget med tunneler. Jeg glæder mig til at vise dig forbindelsen mellem Ø Hansen og så denne tunnel. Mød mig i mørket!

Tunnel TV : LØVERNES TUNNEL

I trilogiens anden bog, LØVENS KYS, er der én tunnel, der er mørkere, længere, mere dyster og dødsensfarlig end nogen anden tunnel i bogen. Eller i alle tre bøger. Det er selvfølgelig LØVERNES TUNNEL, jeg snakker om.

Denne tunnel er også den vigtigste i forhold til hele min ide med at begynde at skrive og videreudvikle på Ø Hansen og hans underjordiske univers. Det var nemlig med dén tunnel, lige dén strækning mellem Rosenborg Slot og Rundetårn midt i København, at jeg under en gåtur i Kongens Have for nogle år siden fik ideen til TUNNEL3LOGIEN.

Længere nede kan du se to videoer.

LØVERNES TUNNEL

Christian 4., der opførte Rosenborg Slot og Rundetårn indså hurtigt at han havde behov for at kunne komme gedulgt mellem slottet, der lå udenfor volden (i dag Gothersgade) og så byen inden for volden. Slottet lå nærmest på landet og København rummede så mange fristelser for den festlige og dameglade monark.

I dybeste hemmelighed får han gravet en tunnel mellem det nyopførte slot og helt over til kælderen under Rundetårn, som han også lige havde fået opført. Det var ingen nem opgave at grave denne tunnel. Godt 600 meter fra det, der i dag kendes som skatkammeret på Rosenborg, under voldgraven (lige under broen), et knæk mod sydvest og ud af Rosenborg Slotshave (eller Kongens Have, som vi kender den som i dag), under volden (der i dag er sløjfet, der hvor Gothersgade løber), i en blød bue i syd, sydøstlig retning under Hauser Plads og Suhmsgade, tværs over (under) Landemærket og efter tunnelens sidste knæk, igen til sydvest for at ende under kælderen i Rundetårn.

Jeg har selv været der, men det var mere held end forstand. Tunnelen er nemlig tophemmelig og temmelig ufremkommelig. Kælderen under Rundetårn er i dag aflåst, og i den anden ende, Rosenborg Slot, er adgangen via Skatkammeret blandt kongerigets bedst sikrede steder. Overhovedet.

I dag er der mulighed for at tænde lys dernede, det var der ikke dengang den trinde Christian med og uden damer benyttede den skjulte adgang. Lyset i midten af 1600-tallet var enten fakkel eller tællelys. Der er dårlig luft, men ikke noget man dør af. Et antal luftsluser blev allerede under Christian 4. etableret og er siden blevet udbygget. De tydeligste tegn på dette ses fra Kongens Have, når man kigger godt efter i krattet, der jo ligger inde på det aflukkede og bevogtede, men fra Kongens Have synlige kaserneområde for Livgarden. Man kan kun se udtagene om vinteren, når krattet er blottet for blade – og selv da er ventilerne godt gemt. Men prøv selv!

Du kan også bare følge med her på bloggen, eller snart i bøgerne. Løvernes Tunnel er bærende lokalitet i bogen LØVENS KYS. Tak for nu.

VIDEOERNE

Nå nej – det er rigtigt. Der er hele to videoer denne gang. Begge opfylder mit 3 gange 1-dogme, og er således begge under et minut lange, taget i ét hug og på én lokalitet.

Fra Rosenborg Slot til Rundetårn løber der en tunnel
Den hemmelige tunnel under det gamle København: Løvernes Tunnel

På illustrationen på kortet herover er der med pile markeret hvorfra hver video er blevet optaget. Det store kort øverst er det samme, bare større. Jeg fik ikke lov til at optage nede i tunnelen, så det er fra toppen af Rundetårn den ene foregår, og fra Rosenborg Slot og en lille tur forbi krattet (der lige nu er helt dækket af grønne blade), at den anden video er optaget:


Video: Set fra Rundetårn.


Video: Set fra Rosenborg Slot i Kongens Have


 

Status – de første tre måneder

Det er Grundlovsdag, det er 5. juni 2016 og det er præcis tre måneder siden denne blog gik i luften. Jeg vil her – meget kort – give en status set fra min side af bloggen.

5. marts åbnede jeg bloggen. Min blog handler om mine tre bøger i Tunnel3logien, og mit håb er her i den digitale verden at kunne tilbyde dig, som forhåbentlig kommende læser af bøgerne på tryk, en masse oplevelser og en indsigt i bøgernes univers. I ny og næ poster jeg også noget om min proces med at skrive og få udgivet de tre bøger.

Jeg synes bloggen her er et mere rigtigt sted at være sammen på, end fx Facebook. Men jeg er også dér, for hele Danmark er på Facebook, og jeg er også på Twitter og Instagram. Men denne blog er mit anker. Her bestemmer jeg udseende og indhold, og det er mig, der ejer det skrevne, ikke Mr. Zuckerberg. Anyways – Facebook ér et fedt sted til hurtig komsammen og en fantastisk platform til at nå ud til mange, så ikke et ondt ord herfra.

Siden lanceringen af denne blog for et kvartal siden er der også kommet mange her hos mig. Nogle skriver kommentarer – TAK for det, flere læser (og tak, igen) – og så er der begyndt at komme underlige spam-ting, som mit filter heldigvis fanger.

Hvis du skriver i kommentarfeltet dukker dine ord ikke op på siden med det samme.

  • Årsag 1:
    Spam-filteret.
  • Årsag 2:
    Mig. Spamfilteret fanger nasty shit, men jeg skal manuelt i sidste ende godkende alt, inden det kommer ud offentligt. Jeg bestræber mig på at tjekke 2-3 gange dagligt.

Tørre tal:

  • Med dette indlæg er det nu blevet til 14 artikler.
  • Heraf er der 2 regulære smagsprøver på tekster fra bøgerne.
  • Et koncept, jeg er ret stolt af: TUNNEL TV, har kastet 7 videoer af sig (hvoraf de tre pt. er i kassen, men ikke offentliggjort. Det skal ske drypvist). Det er virkelig sjovt at lave de her videoer, men selv om de er korte, tager de noget tid at producere. Det har jeg skrevet mere om i indlægget 3 GANGE 1.
  • Der optræder 2 kommentarer og mine 3 svar til disse (jeg vil tie antallet af spam-kommentarer ihjel…)
  • Udover video med speak er der også et antal stillbilleder (6).
  • Der er 1 blogger, det er mig, Tonny
  • Og så er der dig og alle de andre læsere. Sidst jeg kiggede i systemet talte jeg 157 forskellige læsere (eller rettere: IP-adresser). FEDT!

Til det fremtidige:

Jeg vil fortsætte med videoer, smagsprøver, billeder, behind-the-scenes. Jeg håber at du vil fortsætte med at læse. Jeg håber også på endnu flere kommentarer.

Jeg investerer snart i en ordentlig mikrofon til mit kamera. Som det er nu, er lyden det svageste led i videoerne. Det bliver snart bedre.

På lidt længere sigt, nogenlunde turneret med første bogs udgivelse, skal bloggen blive søster til nogle andre tiltag. Bloggen vil blive ved med at være en vigtig del af Tunnel3logien.dk, men der bygges en hjemmeside op omkring bloggen, så der også kommer turforslag, kort med angivelse af gerningssteder og oversigt over de her fantastiske tunneler.

Jeg synes at Virtual Reality og Augmented Reality både er spændende og oplagte teknologier. Jeg har en del gode ideer til hvordan det kan bruges smart. Mere jordnært og umiddelbart muligt er Geocaching – skattejagt med gps og gys. Jeg elsker skattejagter, så det bliver helt sikkert sjovt. Også for dig.

Og så er der et lillebitte hjørne, hvor man kan kontakte mig, hvis man kunne tænke sig en guidet tur rundt i tunnel-land, et foredrag, eller bare en snak om bøgerne.

Jeg glæder mig! Tak for nu. Tak for de første tre måneder.

 

Bilbomben på Frederiksberg Bakke

Dette er endnu en Tunnel Taste. Modsat den forrige smagsprøve, der skulle give lidt historisk baggrund, springer (sprænger) vi her til noget action.

Jeg har også optaget en kort video (under ét minut), hvor du kan se med fra toppen af Frederiksberg Bakke.

Og husk at give din mening til kende. Jeg vil meget gerne have feedback, og jeg tillader mig at bruge gode ideer til den endelige tekst. Bogen kommer til at hedde RØDT GULD. Værsgo.



Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot.

Lørdag d. 4. juli 1998, 16:15.

En stor, sort skraldebil var stoppet midt på Frederiksberg Bakke, lige ud for slottet. Det kunne ligne et almindeligt motorstop – som om den tunge bil helt havde opgivet ævred efter at have kæmpet sig op ad den stejleste stigning i københavnsområdet. Men det var et meget ubelejligt sted at stoppe, særligt med så stor en bil.

Nogle bilister forsøgte at bryde ud af køen ved at dreje over i den venstre kørebane for at køre ned igen, men snart holdt bilerne også i kø der. Der opstod kaos. Nogle bilister steg ud af de holdende biler og skreg eller truede ad de andre bilister, men lige lidt hjalp det. Køerne af biler på begge af sider af bakken bare voksede.

Da der var gået nogle minutter og bilisterne, der nu hverken kunne komme frem eller tilbage, havde sat i med en infernalsk larm fra bilernes horn, bevægede den militære portvagt fra officersskolen på slottet sig ud til bilen. Kadet Larsen gik de få meter fra slottets port og ud til midten af kørebanen. Den store lastbil stod, for at det ikke skulle være løgn, skråparkeret hen over begge vejbaner. Bilerne på begge sider af bakken holdt i kø. Ind mod København langt ned ad Vesterbrogade så langt øjet rakte stod bilerne stille, og på den anden side, væk fra byen var det også kommet en kø, der nåede et pænt stykke ud ad Roskildevej. Den unge kadet steg op og åbnede døren til førerhuset på skraldebilen. Ingen skraldemand – førerhuset var tomt. På førersædet stod en metalæske på størrelse med en mælkekarton. Øverst på æsken sad et digitalt ur, der med røde digitale tal talte ned:

15:56 – 15:55 – 15:54

Der var et virvar af ledninger i flere farver der gik fra uret og ad et hul bagest i førerhuset til skraldecontaineren bagi. Kadet Larsen kiggede igen på uret.

15:47

Dette var afgjort ikke bare en øvelse. Han lukkede forsigtigt bilens dør og løb straks ind til vagtstuen i slottets port. Klokken var 16:19 da han slog alarm til politiet.

Efter at have ringet til politiet og forklaret om bomben og de ca. 15 minutter på timeren, slog han slotsalarm. Selv om det var lørdag eftermiddag var der stadig en del kadetter og officerer tilbage på slottet. Hurtigt stod de samlet på rad og række i den store gård. Han briefede skolens chef, oberst Oxbøll, der med et roligt blik kiggede ud gennem slotsporten til den sorte skraldebil.

– Under ti minutter, kadet? Larsen nikkede lidt for ivrigt, men tænkte med rædsel: og snart kun fem.

Obersten trådte frem til de ca. 25 soldater i geleddet. Han måtte råbe, da larmen fra bilernes horn ude på vejen havde taget til.

– Hør efter. Dette er alvor. Det er ikke en øvelse. Vi har en bombealarm. Der er en bombe i en skraldebil herude på vejen. I skal nu begive jer ud ad porten i to hold og i hver retning bevæge jer hurtigt væk fra skraldebilen. I skal have folk i bilerne med jer ned ad bakken. I skal helt ned, og så langt væk som muligt.

Oberst Oxbøll havde for mange år siden været FN-soldat på Cypern. Der havde været en bombealarm på hans kaserne. En situation der ikke var blevet løst på tilfredsstillende vis. Det var endt med at panikken havde taget over, så det vigtigste blev glemt. Eksplosionen kostede tre soldater og fem civile livet. Men ikke denne gang. Ikke på hans vagt. Obersten trak vejret dybt ind, han vidste at der ikke var mange minutter at agere i. Han sagde hurtigt:

– Hold 1… Med en armbevægelse skar han gruppen over og pegede Hold 1 ud. –  … går med kadet Larsen her. I går mod Vesterbrogade. Hold 2 går med mig mod vest. Ingen panik. Der er flere minutter tilbage. Vi skal have tømt de biler. Af sted!

De to hold småløb ud af porten, og det lykkedes at få tømt bilerne for folk, der skyndte sig ned ad Frederiksberg Bakke i begge retninger. Snart var det sidste dyt forsvundet. I det fjerne kunne man høre udrykningskøretøjerne komme fra Vesterbrogade. Kadet Larsen, der var nået ned ad bakken og nu stod i vejkrydset, hvor Pile Allé løber på tværs, og hvor Vesterbrogade møder Roskildevej, stoppede med vilde fagter den forreste politibil. Udrykningskøretøjerne havde haft store besværligheder med at komme igennem trafikken i indre København. Det var ikke bare her på bakken, der var kø.

– Stop! I skal ikke køre derop, der kan ikke være meget tid igen. Det er nok bedre at få styr på de her civilister, soldaten pegede på de sammenstimlede folk, der i en stor kødrand havde stillet sig mellem bilerne i vejkrydset. Vi er en deling fra slottet, der kan hjælpe til.

Betjenten i den forreste politibil steg ud for bedre at kunne se. Han vendte sig og gav til sin makker inde i bilen signal, med sin strakte hånd som en kniv hen over halsen, om at slå sirenen fra. Han kunne se den store sorte bil stå på tværs deroppe, ca. 200 meter væk. Her, neden for bakken var der mange mennesker, og på bakken op til slottet var begge vejbaner fyldt med biler med åbne døre.

Betjenten gik hen til soldaten, trak ham i ærmet så de stod helt tæt. Ind i øret på den unge soldat spurgte betjenten helt stille:

– Og hvad med Zoologisk Have? Har I advaret dem? Soldaten stivnede. Der måtte være flere tusinde mennesker inde i Zoo netop nu.

Oppe i den sorte skraldebil tikkede uret ned:

00:06 – 00:05 – 00:04