180 meter zen

Forestil dig en fodboldbane

En fin, grøn fodboldbane. 90 meter lang fra det ene mål til det andet. 90 meter er mindstemålet for en fodboldbane. De fleste fodboldbaner er noget længere, 100 eller 110 meter, men denne bane er 90 meter. Og det er også noget.

Stil dig nu på mållinjen, fx midt i målet. Træk vejret dybt. I din favn har du en masse papir i formatet A4. Dejligt papir, næsten 30 cm på den lange led. Sig til dig selv: Dette er en dejlig dag, dette er en dejlig fodboldbane og dette er i sandhed noget dejligt papir.

Du lader dine øjne falde på stakken af papir. Du kan se at der er skrevet noget. En masse ord, masser af dejlige ord på virkelig mange stykker papir i det fantastiske A4-format.

Du er glad. Du er lykkelig. Du ved, hvad der skal ske, og en fugl kvidrer et sted, en blåmejse eller en musvit, det er lige meget. Du har ikke forstand på fugle, men du er glad.

Du bukker dig ned og lægger et ark papir på græsset, så den korte side rammer mållinjen og resten af siden peger 30 cm fremad. Læg en ny papirside i forlængelse af den første. Gentag dette hele vejen ned til den anden mållinje. Du har nu lagt en lang bane af papir i en længde af 90 meter. Du er nu for alvor glad, men du er slet ikke færdig. Der er mere papir.

Du vender dig om og kigger ned ad fodboldbanen med det fine spor af papir. Du trækker vejret, fuglen fra før fløjter igen og du tager et par skridt til siden.

Du ved hvad der skal ske, du er tryg og glad. Du bukker dig ned og begynder at lægge de dejlige, tætskrevne A4-sider ned på banen, i retning af, hvor du kom fra før.

Forestil dig så, at du når hele vejen tilbage til den mållinje, hvor du begyndte. Læg den sidste papirside, så den rammer mållinjen. Du har nu to baner A4-papir. Hver bane er 90 meter lang. Du har lagt 180 meter papir.

Træk vejret. Du er ikke i virkeligheden på en fodboldbane der er 90 meter lang. Men det føles godt. Og her lugter lidt af græs.

En sidste ting: Forestil dig, at du står med manuskriptet til RØDT GULD i hånden. Printet på A4-papir, og mod min sædvanlige praksis, kun printet på den ene side. Så har du papirsider nok til at dække en fodboldbane i to længder som netop beskrevet. Jeg har rundet 600 skrevne sider! Og det går videre.

Og skal jeg så sige at det er færdigt, snart. Nej!

Fra præstens mørke kælder

For et par uger siden dukkede et støvet og mørnet fotoalbum op på et lurvet, lollandsk kræmmermarked. Jeg var der, og det blev mig der købte klenodiet. Ikke billigt, men nødvendigt.

Et par gange i sit liv har man lov til at være uforskammet heldig uden at skulle skamme sig. En nådig gud kunne (måske: burde) sige at jeg havde fået så rigeligt af mine lucky punches. Men…

Det gennemmørnede og på alle måder undselige fotoalbum viste sig alle pengene værd.

Udover billederne, der er fantastiske, så er det albummets titelomslag, der gør dette til et opslag hér på bloggen værdigt.

Præstegården, Østofte. Hannes søn, Ø Hansen, de voksne år

Du ved hvad jeg mener!

Her er, hvad jeg tænker kunne være Cathrine Ahlgreen, Ø Hansens kæreste og chef. Det forlyder at hun altid skulle være beredt og ofte måtte trække blankt, når han fik et af sine anfald.


Hernæst et foto af Ø Hansen, dengang kodenavn Wedding. Letvægtsudgave af motorcykel beregnet til faldskærmsudspring og overlevelsesudstyr til et halvt år bag fjendens linjer. Vi snakker WAPA.


Et af mine favoritter: Et tidligere foto af Ø og Cathrine, dengang han lignede Clint Eastwood og inden Cathrine havde indset behovet for at gå med våben, når hun var sammen med Ø. Her er de en sommer i Normandiet. Alt er godt. De kører Suzuki.

Det øverste foto, den grønne bil i en tunnel et sted i Asien har med blyant skrevet på bagsiden følgende forklaring:

“Mr Ling Hao på flugt, 1980”.

Meget mærkeligt!

Og mystikken fortsætter med dette;


Der er flere af samme, kulørte slags. Den gamle kone jeg købte fotoalbummet af, fortalte at præstegården i Østofte var brændt for nogle år siden. Det var nede i kælderen man havde fundet disse rariteter, og ikke alt giver mening. Konen havde nogle få kommentarer til præstens skæbne, og kunne sige en smule om nogle af disse fotografier, men da jeg spurgte ind til Ø Hansen klappede hun i, fordoblede prisen og vrissede blot “skidt, skidt knægt”.

Til det sidste foto er der heldigvis ad andre veje en fantastisk fortælling om at Ø Hansen i en periode havde behov for lidt ro og fred efter et opgør med nogle rockere. Dét, jeg ind til nu mest havde troet var en skrøne – at Ø havde ernæret sig som hajfanger i Adelaide – viser sig nu at være såre sandt.

Så det.

Magnumflaskens hemmelighed

eller: De polske pizzasnegle og en engels aftryk.

Det var en god dag!  Så er det sagt. 4. juli havde jeg indbudt til oplæsning og røverhistorier på Frederiksberg. Mange søde mennesker i alle aldre og alle køn mødte frem, først ved Mindehøjen i Søndermarken, siden en gåtur gennem Frederiksberg Have og som afslutning, oplæsning af udvalgte kapitler fra RØDT GULD i vinkælderen på den butik, der dengang, der blev begået et mord her, hed Small Virgin.

Det må være på sin plads, lige her, lige nu, at sige tak til alle, der mødte frem. Der var god stemning, godt vejr, dejlig vin og jeg fik fin feed back på det jeg fortalte om eller læste op af.

Særligt glad var jeg for at kunne vise stedet i Mindehøjens gulv, der viser det engel-formede aftryk efter den læskede kalk, der fik punkpigen Pi til at forsvinde. Og selv de største tvivlere kiggede efter, under tæppet i vinkælderen, for at sande, at der faktisk er blodspor, sporene efter Lars, der bare ikke kan vaskes væk.

Masser af blod og masser af vin – det røde guld.

Billeder fra dagen, via Pinterest:

https://www.pinterest.dk/tonnywendel/4-juli-2017/

PS

  • Magnumflaske = mordvåben
  • Pizzasnegle = fra Italien (ikke Polen)

 

Mindehalløj i Mindehøj

Tirsdag 4. juli sker der ting og sager i Mindehøjen i Søndermarken på Frederiksberg.

Denne ene dag om året åbner højen, og man kan kigge indenfor og hilse på Mor Danmark.

Jeg plejer at kigge forbi og i år bliver det ekstra godt og uhyggeligt. Læsere af Tunnel3logien får mulighed for en særlig rundvisning, måske noget oplæsning af Rødt Guld og en lille tår vin et godt sted i nærheden. Jeg håber at se dig.

Mindehøjen er åben for alle, men til det lille arrangement med vin vil jeg gerne høre fra dig om du kommer. Bare skriv til mig her eller på Facebook eller mail. Tak. Jeg vil være ved Mindehøjen 17:30 og sammen går vi mod vin og oplæsning ved 18:00-tiden.

Denne rundes vinder er Ronny, der svarede rigtigt på Batman-spørgsmålet. Ét point til regnskabet. Tredje runde kommer snart. Følg med her på bloggen.

Her er alle spørgsmål (og svar)

3: Limo (svar: Lillemor)
4: Babe (svar: Barbro)
5: Wedding (svar: Ø)
6: Berlin (svar: Brink)
7: Batman (svar: Bruce)

Noget om navne

SOMMERKONKURRENCE #2

Første rundes vindere er fundet. Løbet er ikke kørt i den endelige konkurrence, men nu er der nogen, der har gaflet to point. Se i kommentarfeltet, som netop er blevet offentliggjort.

Etape to er åben, de to points forspring kan snildt hentes og konkurrencen er hård og lang, men retfærdig. Det handler her om navne. Dæknavne, kælenavne, alter egoer. Navne, nogen har ved siden af eller i stedet for deres rigtige navn.

Vi kender dem. Doktor Jekyll havde sit Mister Hyde. Clark Kent er Supermans borgerlige identitet og James Bond kalder sig både “Bond, James Bond” og så “007”. Øverst troner den mørke hævner, Batman, Gothams hævnende engel, hans dåbsnavn er en del af denne konkurrence.

Der kan være gode grunde til at kunne gemme sig bag flere navne og så er der alle de skumle typers fordækte motiver. I min bog er der en overvægt af skurke. Inden næste søndag, den 18. juni kl. 18:18 skal du gætte disse karakterers andet navn. Dåbsattestens fornavn rækker.

Hvem gemmer sig bag disse navne?

3: Limo
4: Babe
5: Wedding
6: Berlin
7: Batman

Kom med dine svar. Skriv trygt i kommentarfeltet, dine svar bliver først synlige for andre efter fristen, søndag 18. juni, kl. 18:18. Fornavne er alt rigeligt, men husk nummeret! Kan du ikke det hele, så spil med på det, du kan. Hvert point tæller ved udgangen af juli måned.

Kom an! Måske er præmien en tur hos en numerolog.
Måske ikke. Læs om betingelser her.

Sommerkonkurrence

Det er sommer, det er sol og det er søndag. Det er tid til en dejlig sommerkonkurrence.

Vilkår: Alle kan deltage. Alle kan vinde. Det er uligt nemmere at deltage og vinde, hvis man kender til Tunnel3logien. Der vil kunne findes ledetråde på Youtube-videoerne, i denne blogs tidligere indlæg, i billederne på Pinterest og Instagram, og på Facebooksiden. Denne gang holder jeg mig fra Snapchat, Google+ og Twitter. De fem betalæsere vil have en fordel i at have læst manuskriptet, og det fortjener de!, men der vil hver uge komme spørgsmål som ikke giver fordel for dem.

Kort sagt: Alle kan være med og alle er velkomne.

Der vil være en flot præmie, som vil blive afsløret om præcis en måned.

Og sommerkonkurrencens første spørgsmål kommer her:

1: Hvilken høj er Tunnel3logiens læsere og følgere budt til uhygge og rundvisning hos om en måned?

2: Kong Hans’ Lov fra 1496 krævede at prostituerede bar en hue i to farver. Hvilke to farver? Begge skal gættes for at give ét point i alt.

Hint: Tænk på Ø Hansens våbenskjold.

Det er det! Svar i kommentarfeltet inden søndag d. 11. juni kl. 11:11. Lollandsk sommertid.

Jeg offentliggør først dine svar efter fristen.

Første runde er i gang. Kom an. Der vil køre nye opgaver hver uge frem til ultimo juli.

 

Kærlighed

Hvordan går det med bogen?

Forleden dag var jeg til et selskab, hvor en venlig person spurgte til bogen. RØDT GULD, første bog i Tunnel3logien. Bogén. Og det blev jeg simpelt hen så glad for. Folk ved jo godt at jeg er i gang med en bog, og nu har jeg i mere end et år skrevet om processen, her og på andre sociale medier. Men i min verden er det ikke ensbetydende med, at man interesserer sig for, hvordan det går. Med bogen. Men jeg bliver glad når folk spørger. Når du spørger. Virkelig glad. Bliv endelig ved. Det er dejligt bekræftende for mig. Men svært at svare på.

Og hvad svarede jeg så, der forleden dag. Øhh. Jo tak, det går … fremad.

Lige nu er jeg ved at færdiggøre prologen. Den bliver længere, end prologer normalt er. Men den er vigtig. Her er nogle bud på prologens overskrifter:

Kværkeby, Kraniet, Kuppet, Kaos, Kærlighed.

Jeg kan faktisk godt lide bogstaver. Jeg har noget med Ø og W, og åbenbart også en kælen flirt med K.

Det sidste afsnit i prologen, Kærlighed, illustreres meget godt, synes jeg, af den valgte illustration. Ægte, dybtfølt kærlighed. Den slags er der virkelig meget af i RØDT GULD.

Btw. Er det ikke snart tid til en sommerkonkurrence? Med sindssygt svære spørgsmål og en fantastisk præmie? Jeg gider kun, hvis mindst én svarer bekræftende her i kommentarfeltet, eller på Facebook, Instagram, Google+, Pinterest, Twitter og hvor jeg nu er. Den, eller de, du eller I, der svarer har ikke forrang i forhold til at vinde selve konkurrencen.

Er I der? Er du? Bare skriv JA eller Øhh eller noget. Bare et eller andet. OK? Som nævnt, så plejer præmierne at være tres magnifique. Bare spørg Susan, Kit, Pernille … og skulle en mand vinde denne gang, så er det vel okay for ligestillingen.

Fra prospect til prolog

I sidste uge skrev jeg lidt om min korte periode som prospect. Nok om det (Dansk Forfatterforening). Meget mere vigtigt er det, at jeg er ved at have min prolog klar til RØDT GULD.

*

Vi er i Kværkeby, lidt uden for Ringsted midt på Sjælland. Den sindssygt farlige, men i Danmark noget ukendte norske rockerklub Pissbrains pønser på ulovligheder.

Præsidenten for Pissbrains, Conrad Grünerløkka, eller bare Connie, gør sig klar til en smertefuld ceremoni. Det store dødningehoved, klubbens totem, skal fyldes med pis. Han har en snes norske rockere, der lige nu sidder og drikker dyr og dårlig norsk øl – de skal nok kunne bidrage til ofringen. Det er mere et problem med ham selv. Siden episoden med danskeren på kostskolen dengang, har Connie ikke kunnet tisse lige, og hver tur på potten er et helvede af smerte. Men nu skal han. Det er en nødvendig del af ceremonien. Præsidenten for Pissbrains skal selvfølgelig kunne pisse. Connie hader alt dansk, mest af alt den dansker, der lemlæstede ham dengang. Fucking von Kanuth!

*

… and so it goes.

Det er ikke lige sådan det kommer til at stå i RØDT GULD, men læsere af denne blog forstår.

Der er to ting mere til de mest trofaste:

Et: Fucking von Kanuth var en dansk dreng, der gik på den mondæne kostskole Sunny Hill dengang i 1970’erne samtidigt med den norske gut Conrad G. Du ved det, men Connie ved det ikke: Ø Hansen kaldte sig under sit ophold på kostskolen kun for Kanuth. Fucking von Kanuth og den (lem) lemlæstede Connie skal snart mødes igen. Bly og blod!

To: Husk at komme til Mindehøjen fjerde juli. Jeg giver oplæsning, måske den fulde version af prologen, og lidt sodavand og vin.

Min karriere som prospect

Inden jeg fortæller om min korte karriere som prospect, så er det tid til en historie om en tunnel og en anden om Shakespeare.

TUNNEL fra Ø til N

Ø Hansen har fundet en tunnel! Denne gang er det en tunnel, der både redder hans liv og som – og det her er virkelig helt tilfældigt – binder hans første bogstav “Ø” sammen med det sidste “N”. Ø som Østerbro og N som Nørrebro. Et sted i København redder Ø Hansen livet ved at kravle gennem en tunnel, der på fantastisk vis binder de to bydele, Østerbro og Nørrebro sammen. Mere skal ikke siges her. Men glæd dig til RØDT GULD.

SHAKESPEARE og den fede kat

I aften skal jeg se Hamlet på Betty Nansen-teatret på Frederiksberg. Undervejs i RØDT GULD er der slet skjulte henvisninger til alverdens film og skønlitteratur. Shakespeare har leveret inspiration til en af skæbnerne i Tunnel3logien. Sagen er, at Østofte Kirke på Lolland har en graver. Denne graver har en kat, og denne fede kat hedder Ofelia. Ikke mere om denne kats skæbne her, det har jeg tidligere været inde på (og det ender ikke godt). Og det gjorde det jo heller ikke for Shakespeares Ophelia. Hun mister først forstanden og siden livet, da hun kaster sig i floden. Hun finder ud af at hendes far, Polonius, er blevet dræbt af hendes elskede, Hamlet. Det er Ophelia, hende den rødhårede på billedet.

PROSPECT og min optagelse i klubben

Jeg har søgt om optagelse i Dansk Forfatterforening, og er nu, efter mange slidsomme prøvelser, kommet ind i varmen. I tiden op til RØDT GULD udkommer, er jeg såkaldt associeret medlem. Når bogen så udkommer, så stiger kontingentet og så er jeg rigtigt medlem. Hurra.

Cykelsmeden

Forleden stod jeg nede i min gård og baksede med en cykel. En gave til min datter. Tidligere ordnede jeg altid mine cykler selv, og også andres for at hjælpe. Jeg syntes det gav mening at lave tingene selv – og spare penge. Tiden er gået og min værktøjskasse er en skandale. Det er ikke nemt at ordne cykel med en spidshammer og en fyldepen, så jeg erkendte mine begrænsninger og cyklen er nu blevet lavet af en fagmand. Noget af et knæk på stoltheden, og der har endda været en cykelsmed i familien. Min oldefar, som døde før jeg kom til verden. Han var cykelsmed og salig Rasmus ville vende sig i sin grav, hvis han havde set sit oldebarn så hjælpeløs med mekanikken.

Det der retfærdiggør disse ord og tanker på denne blog, er min oldefar. Cykelsmed, smed, fotograf m.m. Rasmus Hansen, født i Østofte. I min bog, RØDT GULD, har han lagt navn til Ø Hansens morfar, Fidelisas mand, der netop hedder Rasmus Hansen. Og fødestedet Østofte er på mange leder og kanter et centrum, et anker i Ø Hansens univers. Det er her, lillebitte by midt på Lolland, Ø vokser op – det er her han flytter fra – og det er her han undervejs kommer tilbage til, når hovedstaden bliver lidt for rough.

Virkelighedens Rasmus Hansen bevægede sig fra fattigdom på Lolland til fattigdom i København. Der går rygter i familien om, at han undervejs i sin smedemetier hjalp selveste Ellehammer på dennes værksted i Istedgade. Det er en god historie, særligt hvis det skete i årene forinden 1906, for tænk, hvis min oldefar har været med til den berømte flyvning – ofte kaldt den første flyvning i Europa (men det er forkert) i 1906 nede på den lille ø, Lindholm, lige nord for Bandholm – et par lollandske spytklatter fra Østofte. Det er en god historie, og hvorfor skulle den være forkert? Jeg savner bare bevis for det. Og jeg har i min slægtsforskning virkelig været omkring dette emne.

Nå, men min oldefar har angiveligt været mekaniker for Ellehammer, og måske været med til det, der i den nationale selvforståelse var den første flyvning i Europa. Der er da noget!

Vigtigere for mig er at den unge lollik, Rasmus Hansen inde i København møder den unge Helvig, der er kommet til byen fra Holbæk. De to bosætter sig i gaderne lige op til Rundetårn, Landemærket og Pilestræde – og der får de en søn, min morfar, uden hvis eksistens jeg ikke kunne skrive denne blog, eller bogen RØDT GULD, eller de to næste bøger.

Så tak, Rasmus, fordi du vandrede eller cyklede fra Lollands flade marker til Københavns snævre gyder. Dengang var Landemærket ikke et sted man lod sine kære gå alene igennem, men det er der jeg selv er vokset op, de første spæde år af mit liv  1960’erne. Og jeg kan mærke at kvarteret betyder noget for mig. I Tunnel3logien kommer det til udtryk i at Rundetårn og Kongens Have får nogle meget centrale betydninger i bog nummer 2: LØVENS KYS.

____

Link til historien om Fidelisa, og de to videoer om Rundetårn og Kongens Have. Værsgo. Det er til dig, kvit og frit.

plus den hemmelige løvetunnel mellem

Og alle de andre videoer
(de er gode og ganske korte. Ofte kun et minut lange)