1 procent ondskab

Eller. Velkommen tilbage, Fürst Lednew!

Som en overspringshandling samler jeg på mønter. Fakta er, at det ikke er sundt at gøre alting samtidigt. Jeg skriver på en bog, og jeg samler på mønter. I min fritid. Jeg bedriver også andre nørdede hobbies, ikke mindst slægtsforskning.

Men mønter! Jeg har netop erhvervet mig en mønt fra Anholt, 13. maj 1973. Et sted og en dato der er kendt i De Mørke Selskaber. Mønten er en af de berygtede Satanmønter. Man går ud fra, at der findes ca. 300-400 af disse mønter, de fleste slået i kobber eller sølv, fire, fem forskellige motiver, men alle dateret 13. maj 1973 og stedsat til øen Anholt.

666
Natas = Satan

Hvad skete der på den lille ø i Kattegat, dengang for snart 46 år siden? Mønterne er siden dukket op i kirker, mest i Danmark, men også i udlandet, senest i Bath i England. De sataniske motiver, der viser djævle, bukke, symboler og latinske besværgelser og forbandelser, er sært dragende i al deres djævelskab. Den mytologiske fremkomst i kristne kirker og den usikre forhistorie er med til at pirre. Med købet af den seneste mønt, er min egen private samling nu oppe på fire satanmønter. Som nævnt er der i alt anslået at være 300-400. Så jeg har mindst en procent af den samlede bestand af satanmønter. Én procent ondskab. Det er da noget.

Sammen med de øvrige mønter i min samling, de fleste langt fredeligere, typisk prydet af kongelig og kristen symbolik, ligger de fire satans mønter gemt godt væk i en bankboks. Vil ikke komme nærmere ind på i hvilken bank eller i hvilket land. Men det er en tanke værd, at der ligger så meget ondskab samlet ét sted. Tænk hvis jeg har en medskyld i diverse bankskandaler!

Satanmønt
Satans mønt i Danmarks største dameblad

Inspirerende. Men det er ikke mig, der har slået mønterne, kastet barneblod og jomfrutårer på dem, sunget sataniske vers på latin endsige gemt dem i kristne kirker. Jeg har været i Bath, men aldrig på Anholt! I didn’t do it. Jeg har ikke deltaget i en eneste ligvendingsfest. Amager! Eller Anholt? Jeg har kun købt dem, de fire mønter, der lyser sort og brænder, når man rører ved dem. Der er en direkte forbindelse mellem Anholt, 13. maj 1973, mine bøgers ondeste mand, Fürst Lednew og så mit pseudonym, Alex Albryn.

Du kommer nok til at skulle læse hele trilogien for at se Den Røde Tråd, men det regner jeg også med at du gør. Det er derfor du er her. Det er derfor jeg skriver. Og hvordan går det så med at skrive? Det har været nødvendigt at skære noget rødt guld fra. Ca. 150 manuskriptsider fra RØDT GULD har jeg gemt til en fremtidig Director’s Cut-udgave, du ved den der slags utålelige udgivelser, der er alt for lange og unødvendige, men som hardcorefans elsker. Sådan nogle som dig. Men jeg er nede på 750 sider nu, det mest mærkelige er skåret fra, det har været hårdt og nødvendigt, og nu er jeg begyndt at fylde på igen. Der er nogle huller i logikken der mangler og der er fortsat almindelige smårettelser.

Jeg har lært: Smårettelser tager tid. Uanset om det er 750 eller 900 manuskriptsider. Og selv om det er godt, så bliver man træt efter mange gennemlæsninger. Og det er der, satanmønter og slægtsforskning kommer ind i billedet. Dejlig nebengesjæft.

Jeg får en ide! Du bliver den første til at dele den mig. Jeg vil have skrevet 13. maj 1973 og Anholt, den satans ø, ind i mindst en af de tre bøger. Der skal hvile mindst 1 % ondskab over TUNNEL3LOGIEN, enten i Rødt Guld, Løvens Kys eller Død Vokal.

Satans Ø
Ø er selvfølgelig uden punktum