Måske til Påske

Nu mangler der kun 13!

KLUB 213 har rundet de 200 medlemmer, hurra. Og når der mangler 13, så er det fordi der er en mening med at klubben hedder som den gør.

Johannes er velkommen, især hvis han viser sig at være Maria. Jesus er selvfølgelig velkommen og alle de andre omkring bordet, selv Judas. Mænd og kvinder, mestre og følgere, forrædere og fiskere. Alle.

Blot skal man sørge for, at man, i god tid inden festen, står til “synes om” inde på facebooksiden. Fra den liste inviterer jeg de forreste 213 i køen.

Men selv efter de første 213 medlemmer giver det mening at skrive sig op. Det er gratis, uforpligtende, man får noget at vide om hemmelige og kendte tunneler, Ø Hansen, Frigg, Burka-Bent og de andre personer og steder i Tunnel3logien. Og hvis nogen af de forreste 213 melder fra til festen, så kommer turen til de næste.

Når jeg, som ukendt forfatter får respons inden bøgerne er udkommet, så hjælper det mig til at fortsætte. Så ved jeg, at der er liv derude på den anden side af skrivemaskinen. Og så bliver jeg glad. På det seneste er det især videoerne, der rykker. Særligt Allotria. Konspirationsteori eller ej så er det absolut en god video, men jeg synes at videoen om Borups Alle er fjong. Se den! Og få en forklaring på, hvorfor klubben hedder som den gør.

Og tag så lige Roskilde Festival med, de hænger sammen og det er meget korte videoer. TAK

 

Konspirationsteori i Korsgade

Er den gamle BZ-tunnel ved at æde Korsgade?

Det gamle apotek i Korsgade 45, der senere blev til værtshuset Allotria og til sidst var BZ-kollektiv, er mest kendt for den tunnel, der blev gravet væk fra huset. Dén tunnel, hvorigennem de unge BZ’ere en januarmorgen i 1983 undslap et enormt politiopbud. I min fiktive Tunnel3logi er Ø Hansen med til at grave og med til at flygte. Og både i virkeligheden og i bogen RØDT GULD blev Allotria og andre huse i Korsgade jævnet med jorden og en helt ny husrække blev opført.

Som et spøgelse fra 1983 er tunnelen dukket frem igen. Måske! Nogle revner i asfalten er brudt tydeligt frem og løber parallelt på tværs af Korsgade. Var det ikke fordi disse revner, der i bredden passer fint med den gamle tunnel, peger direkte over mod den gamle vvs-kælderbutik, hvor BZ’erne dengang dukkede op efter 20 meters dramatisk flugt under jorden, så ville det bare være endnu nogle revner i den københavnske asfalt. Men nu… tager tunnelen måske hævn.

Hvis kommunen ikke fik fyldt tunnelskakten ordentligt op, dengang i 1983, så vil der med tiden presses jordlag ned i hullet ovenfra. Tunnelen er tre-fire meter nede og der vil ske en forsænkning i de øvre lag. Til sidst vil det vise sig i asfalten, som det ser ud til at ske netop nu. Prøv selv at tage turen til Korsgade, eller se mit foto, fra en dag jeg selv var forbi.

Desværre er det nok for godt til at være sandt. Jeg tror, efter at have gransket gamle kort og fotografier, at Allotria lå et stykke væk fra der, revnerne begynder. Og så kan det ikke være spor fra den tunnel, der jo udgik fra kælderen under Allotria.

Ved siden af Allotria lå et andet besat hus, Lille Fjer. Også det var et BZ-kollektiv, der blev stormet og revet ned. Placeringen af Lille Fjer passer faktisk bedre med stedet, hvor de mystiske revner er dukket op. Og efter at have snakket med folk fra den gang, forlyder det fra nogle, måske sagt i dril, måske i blodig alvor, at tunnelen udgik fra Lille Fjer. Med ét giver det så bedre mening…. men så skal historiebøgerne skrives om.

En sidste ting der taler imod muligheden for at revnerne kommer fra tunnelen, er at den gravede tunnel slet ikke var spor snorlige, som disse revner ellers kunne indikere. Man skiftede kurs flere gange undervejs, så skulle det endelig være, så burde revnerne slå nogle knæk, ligesom tunnelen.

Men jeg vil gerne overbevises om noget andet. Det kunne være helt fantastisk, hvis nu bare…

Læs mere og se min video, optaget i maj 2016, før revnerne dukkede op.

Tæt på lukketid

Klubben mangler nu kun 18 medlemmer, så er vi på 213 – det magiske antal, som jeg vil invitere til lanceringsfesten. Det er nemt og ganske gratis at melde sig til.

Og lanceringsfesten rykker nærmere! Jeg ved ikke præcis hvornår det bliver, men jeg er kommet godt videre med skrivningen. Manuskriptet har rundet de 275 sider og det er godt. Noget skal omskrives, en smule skal slettes og så mangler der noget. Men det begynder at ligne en bog. RØDT GULD hedder som den gør bl.a. fordi der både er guld og blod i anseelige mængder.

Det er godt at gå, spadsere, vandre. Så det gør jeg. Mange af bøgernes lokationer er ret tæt på mig, så ofte slår jeg lige et smut forbi. Så står jeg der og glor og venter på lidt inspiration. Senest har det været Mindehøjen på Frederiksberg Bakke, lige inde i Søndermarken, jeg har hjemsøgt.

En anden type inspiration, eller er det bare for at slappe af?, får jeg ved at gå i biografen. Billedet viser en forvansket version af Amy fra den helt enormt gode film Nocturnal Animals. Se den. Og se så bagefter den også meget gode Arrival. Også med Amy. Og lad være med at se Dræberne fra Nibe. Selv ikke Amy vil kunne redde dén film.

Mens vi diskuterede fiktive mord (til bogen) var jeg med en partner in crime til koncert med Peter Sommer og hans Tiggere. Fredag den 13, men ikke spor uhyggeligt. Måske lidt for hyggeligt. Sådan er det nok bare med mord og læsket kalk i tankerne.

Men ellers har jeg jo også mit fuldtidsarbejde og min familie og venner at passe.

Alle: kollegaer, familie, venner. Hele verden. Alle er potentielt velkomne til festen, men man er kun sikker på en indbydelse, hvis man er med i KLUB 213.

Læs mere her på bloggen.

Mord i Mindehøjen

Mindehøjen – et af de mørkeste steder på Frederiksberg

Midt i Søndermarken, helt oppe på det oldgamle Solbjerg, ligger kælkebakken.

Ikke så mange kender til Mindehøjen – og det endda selv om den ligger lige dér, der hvor man begynder at kælke ned ad bakken.

Dette sted rummer ingen tunnel, alligevel sker der ting og sager.

I RØDT GULD, første bog i TUNNEL3LOGIEN, benytter Ø Hansen højens lukkede mindehal som elskovsrede. Her mødes han med punkpigen Pi, når de to ellers ikke graver tunnel væk fra BZ-kollektivet Allotria. Og her finder parkvagten i 1983 dele af et afpillet skelet den ene dag om året, hvor højen åbnes for publikum, nemlig 4. juli.

Den dag i dag, så mange år efter, kan man stadig ane stedet inde i Mindehøjen, hvor liget, eller resterne af det, blev fundet. Politiets teknikere kom frem til at forbrydelsen var forsøgt skjult med læsket kalk i så store mængder, og sandsynligvis over flere måneder, at der intet andet end en benrad var tilbage. Man fik aldrig identificeret liget. Men den store kalkplamage kan man stadig se omridset af i granitgulvet. Men kun den 4. juli.

VIDEO

Jeg planlægger en video med dette mordmysterium som omdrejningspunkt. Indtil da er der to beslægtede videoer at se: