Coster-Waldau og Mødus Øperandi

Venter på henrettelsen

Noget om teknik. Noget om jagten på en mand, når man kun har et gammelt billede som spor. Noget om nyt og noget om 19.

MODUS OPERANDI (MO) er et begreb, der fra latin kan oversættes som “måde at arbejde på”. MO beskriver en persons arbejdsvaner – måder at operere på – og er nok mest kendt fra kriminallitteraturen. En dygtig efterforsker kan ud fra det, han iagttager på gerningsstedet, sammenholde dette med sin viden om, hvordan forbrydere arbejder, til at knytte tråde mellem gerningsmand (skurk) og gerning (udåd). Med denne metode, modus operandi, ved vi at flere, ellers uløselige forbrydelser, gennem årene er blevet løst. Forbryderen er blevet fanget og efterforskeren kan gå i gang med en ny sag.

Anderledes forholder det sig med efterforskeren, C.F. Nielsen, der nu i ugevis har gloet på det billede, som hans assistent, den nu afdøde Pia Larsen (læs forrige indlæg, det sidste fra det gamle år) havde nået at hænge op på hans efterforskertavle, men desværre uden tydelig angivelse af, hvem der var portrætteret. Et billede af en mand, yngre, mørkhåret, med et trodsigt blik, et blik der ligesom udfordrede C.F. Nielsen – uden at Nielsen kunne svare igen. Han kunne blot stirre tilbage, men uden virkning. Et billede blinker ikke.

Det var først en sen aften nogle uger efter Pia Larsens fatale møde med den polske langturschauffør på Toftegårds Plads, at lykken i et kort glimt tilsmilede C.F. Nielsen. Og som oftest, når han fandt ud af noget, så var det med hjælp udefra. Nielsen var – igen – sent på arbejde, de fleste var gået hjem og Politigården i København henlå mest i mørke og ro. Den unge kvinde med støvsugeren, der havde et studiejob med at gøre rent for Københavns Politi, når hun ikke læste filmvidenskab på universitetet, havde stoppet Nilfisken, mens hun skiftede støvsugerpose. Hun havde godt set, at C.F. Nielsen stadig arbejdede, så hun forsøgte at være stille, men det gav alligevel et hørligt udbrud fra hende, der fik C.F. Nielsen til at kigge op fra sagsakterne og i hendes retning. Hun stod foran efterforskningstavlen med den ene hånd for munden og den anden pegende på billedet. Det fordømte billede af manden, han ikke kunne identificere.

  • “Det er ham”, sagde hun, da C.F. Nielsen stod ved hendes side for at kigge med. “Det er ham. Manden, der hænger i nattevagtens vagtstue. Ham der skal henrettes!”
  • “Hvaffor en nattevagt?”, C.F. Nielsen var slet ikke med.
  • “Nattevagten! Filmen med ham der Coster-Waldau. Jeg så den for nogle år siden. Jeg er sikker.”
En sjuft have hængt billedet lige mellem de to navne

Efterforskeren skrev hendes udsagn ned på et papir, sikrede sig hendes kontaktoplysninger, og bad hende holde tæt med dette, der måske kunne være et gennembrud i sagen.

På vejen hjem gjorde efterforskeren holdt ved en døgnåben kiosk, som han vidste havde et righoldigt udbud af danske film. Og efter lidt søgen i reolerne fandt han filmen, Nattevagten, og ganske rigtigt med Coster-Waldau i hovedrollen.

Som du, min kære læser, nok har luret, så finder efterforskeren ganske snart ud af at rengøringsdamen, den unge filmstuderende tog fejl. Manden i filmen, der hænger som et gammelt billede i vagtstuen, er ikke den samme som manden, der hænger på efterforskerens tavle. Men så meget skal hun have, den filmstuderende, at det er tæt på. De ligner hinanden.

Venter på henrettelsen
En af de sammensvorne i Wilkes Boothes slæng

Se selv den gode film, Nattevagten, og find ud af mere om filmens billede. Vores efterforsker, C.F. Nielsen, kunne ikke bruge oplysningerne om attentatet på Lincoln og jagten på Wilkes Boothes slæng til noget. Nielsen havde set en god film, lært lidt historie, men var ikke kommet sin egen forbryder (eller hvad han var) nærmere.

I 2019 skal der ske noget. Noget nyt. Jeg planlægger at udgive en bog, første bind i Tunnel3logien, RØDT GULD. Og lige nu er disse skriblerier på bloggen her mest afstikkere, der ikke nødvendigvis har noget med RØDT GULD eller de andre historier om Ø Hansen at gøre. Se det som mine arbejdsvaner, min MØDUS ØPERANDI. Noget med Ø, Ø uden punktum

Forfatter: Alex Albryn

Forfatter, foredragsholder og journalist. Født 1964. Bosiddende på Frederiksberg. Skriver under pseudonymet Alex Albryn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.