Hvad brækposen gemte

Når nu man bare skal - skrive

– eller: Den lille jomfru spøger igen
– eller: udsigt til guidet tur, foredrag og vin. Bum

Som tidligere nævnt, så har jeg lige været på en ferie, hvor omgivelserne var mægtig rare. Det var også her jeg fik læst min endnu ufærdige bog, RØDT GULD, højt for min noget yngre hustru. Det kan man læse om et andet sted.

Udover at min kone ikke synes synderlig godt om Ø Hansen, på nær lige da han var helt lille, inden mordene begyndte, så er der flere kapitler der fungerer rigtig godt. Siger hun og synes jeg. Men der er også noget der mangler. Og der er kapitler, der skal flyttes lidt rundt. Jeg har hele tiden opereret med handlingslag og fortælletid i mange niveauer, men det er der ingen grund til, fandt jeg ud af ved bare at læse det hele højt. Strukturen skal forenkles, to, måske tre tidslinjer, nogenlunde kronologisk, ikke så meget pjat med gemte overraskelser til sidste side. Der er allerede skrevet ca. 300 sider, nu skal posen rystes og tingene skal strammes op.

Dernede i det den ellers gode CV Jørgensen kalder det “nynazistiske og asociale sammenhold (jeg er slet ikke enig!) – på Costa del Sol …” og hvor Günther bliver til Otto (det ved jeg ikke noget om) fik jeg undervejs også skrevet lidt ekstra, måske 5-10 sider. Men det står mig klart at der skal skrives meget mere. Så om måske ekstra 100 sider er jeg ved at være klar til at være færdig. Og så bliver det godt.

“In a while you will be fine”-bag

I flyet på vej hjem til mit kolde fædreland kom inspirationen over mig. Jeg fik nogle ideer, der bare måtte skrives ned. Men hvad gør man, når man virkelig skal, og bare har noget der om lidt sprøjter ud? Jeg greb min egen brækpose og sprættede den op, lånte en kuglepen og begyndte at skrive. Lige på stedet, et sted i himmelen over Berlin. Jeg turde ikke tage min noget yngre hustrus brækpose, hun får nogle gange brug for sådan en til det egentlige formål, og jeg ville heller ikke begynde at tage andres poser. Så da ydersiden, måske svarende til to A4-sider, opsprættet og udfoldet som graverenes fede kat Ofelia, efter Ø Hansen havde lavet sin første (og ikke sidste) blodørn, var blevet fyldt med ord der måske en dag kommer med i en bog, tænkte jeg at så vender jeg da bare papiret om.

Men den går ikke. Norwegian og sikkert andre flyselskaber har simpelthen foret de her poser med voks. Godt til at holde oprindeligt tiltænkte ting inde i posen, men ikke godt at skrive på. Det lod sig ikke gøre at skrive mere på den tur. Jeg overvejede at tænde min moderne mobiltelefon og dér skrive flere noter, men så var vi alligevel tæt på Kastrup og København og Frederiksberg. Så det blev til de par sider, som billedet herover viser. Måske kommer det med.

Goodiebag
Brækposer er per definition ulækre, så her er en dejlig lille Goodiebag eller lykkepose til dig, der har læst med så langt. Jeg har fået en ide! Sæt kryds i kalenderen ved tirsdag den 4. juli efter arbejdstid. Kom til Frederiksberg. Jeg satser på godt vejr og en stor del af min ide udfolder sig udendørs på en form for et bjerg, så godt vejr er godt. Det er stadigvæk på ideplan, men jeg tænker mig en kombination af guidet tur, foredrag og noget vin at drikke. Hvis du er mere nysgerrig, nu, så er der måske en ledetråd i linkene herunder, men når vi kommer nærmere 4. juli vil jeg selvfølgelig fortælle mere. Det vil være en dag kort efter jeg er kommet hjem fra Roskildefestival, så måske er jeg støvet og langskægget (og ung med de unge), men jeg véd at du vil tilgive mig, når du har hørt og set første del af Tunnel3logiens Totalteater.

Det bliver sjovt. Med statsgaranti.

Hvad snakker han om? Tre bloddryppende links:

Og kun for at du skal have en ide om, hvor og hvad der skal ske 4. juli 2017. Ingen salgsgas, kun kærlighed. Tunnel of Love!

Forfatter: Tonny Wendel

Forfatter, foredragsholder og journalist.
Født 1964.
Bosiddende på Frederiksberg.

En mening om “Hvad brækposen gemte”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *