Metaltræthed i det røde guld

Det her er mine to nye metalmænd. Jeg var simpelthen så glad i går, at jeg blev nødt til give mig selv en gave. Fordi: første eksemplar af mit manuskript er sendt afsted til en betalæser. 1200 gram manuskript. 450 sider. Spørgeskema. Til Ebeltoft. Det er en fest. Snart får de andre betalæsere også deres 1200 gram RØDT GULD.Tilbage til mændene: Den høje, enøjede kyklopfyr kalder jeg for Frank. Ikke Frank Forsager, som den næststørste psykopat i bogen, men Forskuds-Frank. Frank og jeg tager glæderne på forskud.
Den lille fyr har jeg ikke noget navn til. En provisorisk løsning: Lille Unavngivne.

Læserne af mit manuskript og snart (?) den endelige bog, vil givetvist tænke på karakteren Lars. Den lille mand med den helt enormt store pik. Pardon my French!, men det er sådan der står i bogen. Eller også er det lille væsen med det store slips min kommende forlagsredaktør eller min bankrådgiver. Nu må vi se.

Men jeg er glad, og de næste par dage vil jeg hverken skrive eller læse noget af min Tunnel3logi. Betalæserne får nogle uger, faktisk en måned til at læse og kommentere. Og det er jeg spændt på. Er det Rødt Guld eller Rødt Gylle? Jeg kan ikke selv vurdere det, da jeg har fået tunnelsyn eller snævertsyn som ham den enøjede Forskuds-Frank uden lys i pæren, af at omskrive og redigere på det seneste. Så giv mig et par dage, så er jeg på den igen.
So it goes.

Min datter

Jeg har lige været i Amsterdam. Fodboldkamp med gamle venner. Et af højdepunkterne var, da vi ca. 2000 danske FCK-fans, sang fødselsdagssang for den unge og gode Cornelius. Han scorede ikke, men kæmpede vanen tro som en gal, og så fyldte han på aftenen, hvor FCK fortjent tabte,  24 år.

Min datter fylder også snart 24 år. Og hun er en endnu større helt. Amalie læser jura. Det er ikke helt let – jeg tror faktisk det er sværere end at score i Amsterdam. Min datter er også engageret i Red Barnet og formand for Red Barnet Ungdom, Amager. Hey. Jeg er stolt. Det har jeg været i 24 år.

Og alt dette har selvfølgelig noget at gøre med Tunnel3logien og Ø Hansen og den første bog i samlingen, RØDT GULD.

Ø Hansen spillede fodbold i Bandholm Boldklub, og min dygtige datter er på billedet herover med mig på Roskilde Festival sidste år. Roskilde Festival fylder en del i Ø Hansens hjerte, det var nemlig på Roskilde i 1995 han mødte den dejlige Cathrine F. Ahlgreen under en koncert med Love Shop. Hun blev siden hans chef, og sådan er det.

Se videoen her: Roskilde 1995.

Og så er min datter en af de fem betalæsere, der lige nu går og tripper og ikke kan forstå, hvor manuskriptet til RØDT GULD bliver af. Og det kan jeg godt forstå. Undskyld, undskyld. Men NU er det lige før jeg kan aflevere ca. 430 sider manuskript til jer. På turen til og fra Amsterdam sad jeg på bagsædet og redigerede løs. Det varer ikke længe, og selv om bogen slet ikke er færdig endnu, så er manuskriptet ved at være godt nok til en første betalæsning. Bare vent!

Se siden: BETA-LÆSERE SØGES

En helt særlig dag

14. marts

3,14159 … Pi!

14. marts, eller 3.14 – det er Pi-dag.

Pi er en person i Tunnel3logiens første bog, RØDT GULD. En af Ø Hansens mange kvindelige bekendte, og hende her er noget særligt for Ø.

Pi er født 14. marts, hendes mor er matematiklærer, og så er det ikke langt ude at blive døbt Pi.

Med til historien om denne dag er at Albert Einstein er født 14. marts –
og det er min salig mor i øvrigt også. Min mors navn blev noget længere end bare Pi – nemlig Edle Arlinde Magnhild Johanne. Plus efternavn.