700 sider og en krokodilleskindstaske

Bare rolig! Ø  Hansen har kæmpet mod værre ting end slimede sumpuhyrer. Og denne gang er det slet ikke ham, Ø uden punktum, jeg skal skrive om. Det er om – processen. Men ikke her, hop op over på Facebook-siden, hvor kun søde følgere fra KLUB 213, foruden Mr. Z og de andre virkeligt skumle skumlinge kommer, typer, der får mine farligt fiktive skurke fra Lolland og Norge til at fremstå temmelig blege. Men jeg arbejder på det. 700+ siger manuskriptsiderne. Læs mere her:

Noget om tunneler

– eller: Hvornår F… bliver den bog færdig?

Det er i dag, lige nu mens jeg skriver dette, 35 år siden at Allotria blev stormet af politiet og nogle BZ’ere undslap via en tunnel.

Det er en god historie – og begivenheden har sin plads i min bog, RØDT GULD. Jeg har skrevet om det før, her og på Facebook og de andre sociale medier, men særligt vil jeg fremhæve min VIDEO. Lille, kort sag. Ét minut, én location, ét take. No shit, nur Spaß.

Allotria betyder både “narrestreger” og “biting”. Og hos mig er det både og. Mange har spurgt mig, om ikke det var tunnelen væk fra det BZ-besatte hus og ned under Korsgade, der satte ideen om min TUNNEL3LOGI i gang. Men det var det ikke. Men nok om disse narrestreger – denne biting.

Der er masser af tunneler at tage af, og når de virkelige, IRL, ikke batter, så finder jeg på nogle fiktive. Så er det sagt. Jeg siger ikke hvilke af mine tunneler der er Fake, men ideen til hele balladen med at ville skrive om Ø Hansen og hans særlige forhold til tunneler og andre mørke, trange steder, opstod på en spadseretur i Kongens Have. Mellem Rosenborg Slot og Rundetårn løber en tunnel, engang benyttet af Christian den Fjerde og hans kvindfolk, senere et oplagt sted for Livgardens elitære enhed, Løve-ordenen, at udføre deres rituelle optagelsesprøver i.

Det er, så vidt jeg er orienteret, slut nu. Der skete for mange dødsfald, og man kunne ikke blive ved med at dumpe de døde gardere i Inderhavnen, forklædt som selvmord og drukneulykker.

Men det bliver først i bog nummer to: LØVENS KYS, at dette bliver fortalt. Der er selvfølgelig også videoer, hele to om denne tunnel fra Rosenborg Slot til Rundetårn. Grav tunneldybt her på bloggen eller på Youtube! Den tredje bog, DØD VOKAL, vil jeg ikke komme ind på her. Gode folk har anbefalet mig at fokusere, at få tunnelsynet på, so to speak, og få gjort bog nummer et færdig.

OK

Det nytter ikke noget. Jeg må se at blive færdig med mit manuskript. RØDT GULD står der på forsiden og næsten 700 sider længere henne er mit udkast til bagsideteksten.

På det seneste har jeg lagt mærke til at bekymrende mange af de emner, jeg kredser om i bogen, rumsterer i medierne, eller bliver fortalt andre steder. Jeg nævner i flæng: Strunge (ny film), Den Kolde Krig (Putin og Trump der byder op til isdans med os andre som bænkevarmere), Rockerkrigen (eller, forløberen, i bogen om Bullshit), Kejsergadesagen (jeg så en tv-dokumentar i forgårs). Suk. Bliver alle mine (“mine”) ideer planket?

Det er selvfølgelig fordi jeg spænder vidt, i bøgerne, men også fordi jeg er lidt længe om at blive færdig. Virkeligheden banker på, og hvis ikke jeg skynder mig, så ender det hele med at blive overhalet inden om.

Endnu er jeg ikke stødt på afslørende nyt om Nationalbanken, Lolland, blodigt guldkup i København, voldsomt overfald på Livgarden, afsløringen af sære tendenser i skumle tunneler, hemmelige agenter med navnet Ø Hansen, fordækte aktiviteter i pianobutik på Borups Alle 213 eller i Bjørnekælderen under Politigården i København (se lige bort fra Afdeling Q!), så der er stadig noget at glæde sig til. Det gør jeg. Og så har jeg det temmelig sjovt mens jeg skriver, by the way. Seneste påfund er elskov og mord (to væsentlige omdrejningspunker i bøgerne) i de ikke færdigbyggede ramper på Bispeengbuen. De findes skam, de skjulte tunneler, og der sker ting og sager i mørket.

Tilbage til skrivemaskinen. Tilbage til tunnelboremaskinen.

Seks seks seks og de sikre pseudonymer

Beklager! Det er længe siden, men julefreden har været langt væk. Sagen er, at jeg dog har fået skrevet lidt mere på min bog. Første bind i Tunnel3logien, RØDT GULD, er netop nu præcis landet på 666 sider. Derfor første del af overskriften.

Dyrets tal, 666, er bare et tal. Snart er jeg på 671 sider, men alligevel giver det mening at dvæle lidt. En djævelsk tvivl har nemlig hjemsøgt mig.

Mine overvejelser drejer sig om sidste del af overskriften. Der er nogle genkendelige og kendte personer (virkelige mennesker) fra den danske kunstverden med i RØDT GULD, og måske er det ikke i orden. Autofiktion eller ej. Hidtil har jeg nemlig kaldt dem deres rigtige, egne navne.

Så. Nu har jeg besluttet mig for at kalde dem noget andet. I forvejen hedder Ø Hansens stedfar bare “Præsten”, så springet er ikke så langt, og måske er det simpelt hen bare mere cool at kalde de pågældende mennesker for hhv “Digteren” og “Arkitekten”?

Digteren kaldes for variationens skyld også for Digteren M, eller bare M, mens Arkitekten har sit Davidsen.

Hvad er der ellers sket? Manuskriptet vokser ikke kun, jeg redigerer og sletter en del, fjerner noget der var guldkorn sidste år, men som jeg er vokset fra, nu. Nye guldkorn kommer til. Det endelige, blodige opgør mellem to af bogens ret væsentlige personer er tættere på papiret. Jeg har en plan, men skal lige have sætningerne til at makke ret.

Mens det sker har det nok både været jul og nytår, og det vil jeg gerne ønske alle: Glædelig og godt.

Hemmeligt navn – og de små børn i Blodbøgen

Er I der, Østofte?!

Mine små stuer har lige haft besøg af 25 venner. Folk sad tæt, min noget yngre hustru var mest i køkkenet og jeg brugte lejligheden til at læse op af RØDT GULD og fortælle anekdoter. Der blev spist pizza og drukket rosévin. Det var en ikke-fest, og hvad skal man med fester, når ikke-fester er så sjove? Fem tømte bag-in-box, en hel lollandsk kartoffelmark, høstet, snittet og lagt på pizzaer, et kranie med ananassodavand fra Ribe og 631 siders manuskript.

Amalie, min datter, har taget dette billede. Der kommer flere skud længere fremme i teksten. Pelle P var på pletten med sit nye kamera.

Nå men. Efter at have læst verdens længste prolog og de første kapitler af bogens første del: Kaos i København, satte vi gang i løkkehjulet. En plade med Østjysk Musikforsyning var blevet klistret ind i 50-60 papirlapper. Der hvor pladen stoppede, pegede pickuppen på en seddel, som jeg så fortalte noget ud fra. Dejligt tilfældigt.

Østjysk Musikforsyning
Lollandsk løkkehjul

Der blev talt om Bornholm, Ingen retsmedicinere, På skolebænken, Rockere, Research, Hvem skal spille Ø Hansen i filmatiseringen af de tre bøger, RØDT GULD, LØVENS KYS og DØD VOKAL? og en del andre spændende sager, men vi kom slet ikke alle emner igennem. Den store HEMMELIGHED, fx, nåede vi ikke. Ellers ærgerligt. Det var her jeg ville have fortalt, at jeg stærkt overvejer at skrive under pseudonym – og hvilket pseudo-navn jeg har udtænkt. Det må blive en anden gang.

Men det var en god ikke-fest. Jeg hyggede mig og fik igen prøvet at læse op foran en større forsamling. Dét skal også øves, inden jeg snart skal på turne til de midtlollandske biblioteker, med Østofte som højdepunkt.

Her er der snapshots: https://photos.app.goo.gl/b0gWZpBGJm4ZBaV42

Børnehaven Blodbøgen

Dagen efter ikke-festen cyklede jeg forbi en børnehave på tur. De søde, små mennesker gik hånd i hånd og råbte “Et-to-sutsko” og lige dér fik jeg ideen til et ekstra kapitel om de blodige begivenheder i Bredgade.

Min fiktive børnehave, jeg tænker den skal hedde “Blodbøgen”, er på tur til Amalienborg. Det lille børneoptog kommer marcherende “tinge-linge-later“ på fortovet i Bredgade.

Børnene og deres pædagoger har direkte kurs mod Amalienborg fra den ene ende af Bredgade. Livgarden, der netop har passeret statuen af Christian X til hest, har også direkte kurs mod slottet, bare fra den anden ende af Bredgade.

Og så er der jo de sortklædte, tysktalende personer i de to voldsomme firhjulstrækkere. De gode mennesker fra min ikke-fest ved godt, hvad der skal ske. De sortklædte har ikke godt i sinde, og snart er helvede løs.

… nu også med børnehave.

180 meter zen

Forestil dig en fodboldbane

En fin, grøn fodboldbane. 90 meter lang fra det ene mål til det andet. 90 meter er mindstemålet for en fodboldbane. De fleste fodboldbaner er noget længere, 100 eller 110 meter, men denne bane er 90 meter. Og det er også noget.

Stil dig nu på mållinjen, fx midt i målet. Træk vejret dybt. I din favn har du en masse papir i formatet A4. Dejligt papir, næsten 30 cm på den lange led. Sig til dig selv: Dette er en dejlig dag, dette er en dejlig fodboldbane og dette er i sandhed noget dejligt papir.

Du lader dine øjne falde på stakken af papir. Du kan se at der er skrevet noget. En masse ord, masser af dejlige ord på virkelig mange stykker papir i det fantastiske A4-format.

Du er glad. Du er lykkelig. Du ved, hvad der skal ske, og en fugl kvidrer et sted, en blåmejse eller en musvit, det er lige meget. Du har ikke forstand på fugle, men du er glad.

Du bukker dig ned og lægger et ark papir på græsset, så den korte side rammer mållinjen og resten af siden peger 30 cm fremad. Læg en ny papirside i forlængelse af den første. Gentag dette hele vejen ned til den anden mållinje. Du har nu lagt en lang bane af papir i en længde af 90 meter. Du er nu for alvor glad, men du er slet ikke færdig. Der er mere papir.

Du vender dig om og kigger ned ad fodboldbanen med det fine spor af papir. Du trækker vejret, fuglen fra før fløjter igen og du tager et par skridt til siden.

Du ved hvad der skal ske, du er tryg og glad. Du bukker dig ned og begynder at lægge de dejlige, tætskrevne A4-sider ned på banen, i retning af, hvor du kom fra før.

Forestil dig så, at du når hele vejen tilbage til den mållinje, hvor du begyndte. Læg den sidste papirside, så den rammer mållinjen. Du har nu to baner A4-papir. Hver bane er 90 meter lang. Du har lagt 180 meter papir.

Træk vejret. Du er ikke i virkeligheden på en fodboldbane der er 90 meter lang. Men det føles godt. Og her lugter lidt af græs.

En sidste ting: Forestil dig, at du står med manuskriptet til RØDT GULD i hånden. Printet på A4-papir, og mod min sædvanlige praksis, kun printet på den ene side. Så har du papirsider nok til at dække en fodboldbane i to længder som netop beskrevet. Jeg har rundet 600 skrevne sider! Og det går videre.

Og skal jeg så sige at det er færdigt, snart. Nej!

Fra præstens mørke kælder

For et par uger siden dukkede et støvet og mørnet fotoalbum op på et lurvet, lollandsk kræmmermarked. Jeg var der, og det blev mig der købte klenodiet. Ikke billigt, men nødvendigt.

Et par gange i sit liv har man lov til at være uforskammet heldig uden at skulle skamme sig. En nådig gud kunne (måske: burde) sige at jeg havde fået så rigeligt af mine lucky punches. Men…

Det gennemmørnede og på alle måder undselige fotoalbum viste sig alle pengene værd.

Udover billederne, der er fantastiske, så er det albummets titelomslag, der gør dette til et opslag hér på bloggen værdigt.

Præstegården, Østofte. Hannes søn, Ø Hansen, de voksne år

Du ved hvad jeg mener!

Her er, hvad jeg tænker kunne være Cathrine Ahlgreen, Ø Hansens kæreste og chef. Det forlyder at hun altid skulle være beredt og ofte måtte trække blankt, når han fik et af sine anfald.


Hernæst et foto af Ø Hansen, dengang kodenavn Wedding. Letvægtsudgave af motorcykel beregnet til faldskærmsudspring og overlevelsesudstyr til et halvt år bag fjendens linjer. Vi snakker WAPA.


Et af mine favoritter: Et tidligere foto af Ø og Cathrine, dengang han lignede Clint Eastwood og inden Cathrine havde indset behovet for at gå med våben, når hun var sammen med Ø. Her er de en sommer i Normandiet. Alt er godt. De kører Suzuki.

Det øverste foto, den grønne bil i en tunnel et sted i Asien har med blyant skrevet på bagsiden følgende forklaring:

“Mr Ling Hao på flugt, 1980”.

Meget mærkeligt!

Og mystikken fortsætter med dette;


Der er flere af samme, kulørte slags. Den gamle kone jeg købte fotoalbummet af, fortalte at præstegården i Østofte var brændt for nogle år siden. Det var nede i kælderen man havde fundet disse rariteter, og ikke alt giver mening. Konen havde nogle få kommentarer til præstens skæbne, og kunne sige en smule om nogle af disse fotografier, men da jeg spurgte ind til Ø Hansen klappede hun i, fordoblede prisen og vrissede blot “skidt, skidt knægt”.

Til det sidste foto er der heldigvis ad andre veje en fantastisk fortælling om at Ø Hansen i en periode havde behov for lidt ro og fred efter et opgør med nogle rockere. Dét, jeg ind til nu mest havde troet var en skrøne – at Ø havde ernæret sig som hajfanger i Adelaide – viser sig nu at være såre sandt.

Så det.

Magnumflaskens hemmelighed

eller: De polske pizzasnegle og en engels aftryk.

Det var en god dag!  Så er det sagt. 4. juli havde jeg indbudt til oplæsning og røverhistorier på Frederiksberg. Mange søde mennesker i alle aldre og alle køn mødte frem, først ved Mindehøjen i Søndermarken, siden en gåtur gennem Frederiksberg Have og som afslutning, oplæsning af udvalgte kapitler fra RØDT GULD i vinkælderen på den butik, der dengang, der blev begået et mord her, hed Small Virgin.

Det må være på sin plads, lige her, lige nu, at sige tak til alle, der mødte frem. Der var god stemning, godt vejr, dejlig vin og jeg fik fin feed back på det jeg fortalte om eller læste op af.

Særligt glad var jeg for at kunne vise stedet i Mindehøjens gulv, der viser det engel-formede aftryk efter den læskede kalk, der fik punkpigen Pi til at forsvinde. Og selv de største tvivlere kiggede efter, under tæppet i vinkælderen, for at sande, at der faktisk er blodspor, sporene efter Lars, der bare ikke kan vaskes væk.

Masser af blod og masser af vin – det røde guld.

Billeder fra dagen, via Pinterest:

https://www.pinterest.dk/tonnywendel/4-juli-2017/

PS

  • Magnumflaske = mordvåben
  • Pizzasnegle = fra Italien (ikke Polen)

 

Mindehalløj i Mindehøj

Tirsdag 4. juli sker der ting og sager i Mindehøjen i Søndermarken på Frederiksberg.

Denne ene dag om året åbner højen, og man kan kigge indenfor og hilse på Mor Danmark.

Jeg plejer at kigge forbi og i år bliver det ekstra godt og uhyggeligt. Læsere af Tunnel3logien får mulighed for en særlig rundvisning, måske noget oplæsning af Rødt Guld og en lille tår vin et godt sted i nærheden. Jeg håber at se dig.

Mindehøjen er åben for alle, men til det lille arrangement med vin vil jeg gerne høre fra dig om du kommer. Bare skriv til mig her eller på Facebook eller mail. Tak. Jeg vil være ved Mindehøjen 17:30 og sammen går vi mod vin og oplæsning ved 18:00-tiden.

Denne rundes vinder er Ronny, der svarede rigtigt på Batman-spørgsmålet. Ét point til regnskabet. Tredje runde kommer snart. Følg med her på bloggen.

Her er alle spørgsmål (og svar)

3: Limo (svar: Lillemor)
4: Babe (svar: Barbro)
5: Wedding (svar: Ø)
6: Berlin (svar: Brink)
7: Batman (svar: Bruce)

Noget om navne

SOMMERKONKURRENCE #2

Første rundes vindere er fundet. Løbet er ikke kørt i den endelige konkurrence, men nu er der nogen, der har gaflet to point. Se i kommentarfeltet, som netop er blevet offentliggjort.

Etape to er åben, de to points forspring kan snildt hentes og konkurrencen er hård og lang, men retfærdig. Det handler her om navne. Dæknavne, kælenavne, alter egoer. Navne, nogen har ved siden af eller i stedet for deres rigtige navn.

Vi kender dem. Doktor Jekyll havde sit Mister Hyde. Clark Kent er Supermans borgerlige identitet og James Bond kalder sig både “Bond, James Bond” og så “007”. Øverst troner den mørke hævner, Batman, Gothams hævnende engel, hans dåbsnavn er en del af denne konkurrence.

Der kan være gode grunde til at kunne gemme sig bag flere navne og så er der alle de skumle typers fordækte motiver. I min bog er der en overvægt af skurke. Inden næste søndag, den 18. juni kl. 18:18 skal du gætte disse karakterers andet navn. Dåbsattestens fornavn rækker.

Hvem gemmer sig bag disse navne?

3: Limo
4: Babe
5: Wedding
6: Berlin
7: Batman

Kom med dine svar. Skriv trygt i kommentarfeltet, dine svar bliver først synlige for andre efter fristen, søndag 18. juni, kl. 18:18. Fornavne er alt rigeligt, men husk nummeret! Kan du ikke det hele, så spil med på det, du kan. Hvert point tæller ved udgangen af juli måned.

Kom an! Måske er præmien en tur hos en numerolog.
Måske ikke. Læs om betingelser her.