Hvorfor hedder den hemmelige efterretningstjeneste, som Ø Hansen er del af, for TEAM 213? Og hvad er det med Love Shop, der får Ø til at tænke tilbage på Roskilde Festivalen i 1995?
Se med i disse to videoer. Borups Allé først, og straks efter Roskilde-videoen.
Jeg bryder lidt med 3*1-konceptet (se evt. lille video om mit dogme her). Begge videoer er længere end det ene minut (Borups Allé varer 1:28 og Roskilde varer 2:10). De er begge taget i ét skud hver, dog er Borups Allé skåret lidt efterfølgende. Men begge er fra ét sted.
Det er egentlig ikke et brud med mit 3*1-koncept, men alligevel tænker jeg at du hellere må høre det fra hestens mund. Jeg har på begge videoer lagt et filter. Udelukkende for at du skal komme i rette 1990-stemning.
Så hvis du ikke allerede har set de to videoer, så sæt dig til rette, sæt evt. Love Shops nummer: “En nat bliver det sommer” over – og nyd så de to film der forklarer en masse om Ø Hansen på bare 3 minutter og 40 sekunder sammenlagt.
Bøger har det med at være en masse bogstaver – og næsten ingen billeder. Fidusen i bøgernes verden er, at man som læser danner sig sine egne billeder. Men hvordan mon forfatteren havde tænkt sig stemningen bag de nedskrevne ting? Ofte tænker jeg som læser: Er mine billeder (dannet i mit hoved) mon de samme som forfatteren havde, da han skrev? Næppe. Som læser er jeg ofte nysgerrig efter at komme lidt tættere på forfatteren.
Nu er jeg snart forfatter selv, og en af de vigtigste ideer overhovedet med at være på denne blog og andre sociale medier, er at komme lidt nærmere på dig, der snart kan læse mine bøger på tryk.
Her på nettet kan jeg bygge bro (eller tunnel!) mellem mig og dig. Der er plads til billeder og film, foruden en masse bogstaver. Se nu bare de videoer, der ligger her på bloggen, eller billederne. På det seneste har jeg fattet interesse for det sociale medie, der hedder Pinterest. Du kender det nok allerede, jeg er sikkert den sidste til at opdage sådanne ting. Men nu er jeg i gang. Prøv at se eksempler på mine boards, eller opslagstavler fra Pinterest.
Det fungerer sådan her: De gode billeder jeg selv har taget, eller dem jeg finder, som har noget med mit kriminelle univers at gøre, sætter jeg op i temaer. Der er et board, der blot hedder Allotria. Her har jeg sat motiver og stemninger fra bz-bevægelsen, gadekampe med politiet, Korsgade 45 (Allotria) og Jagtvej 69 (Ungdomshuset).
Eller hvad med de lummerfarvede tulipaner, som Ø Hansen svovler over, mens han sipper sangria i Tivoli. Hvordan ser sådan nogle ud? Nu har jeg et helt board fyldt med lummerfarvede tulipaner. Desværre har jeg endnu ikke fundet den helt perfekte lummerthed, men det kommer. I det hele taget er mine boards på Pinterest lige så foranderlige som andre ting på de sociale medier. I samme board er der så også et billede af den fine ballon, som Ø køber fra Tivoli for at give til en af sine elskerinder.
Jeg håber du vil kigge forbi, og så der – på Pinterest, eller her på bloggen give din mening til kende. Det er nemlig også vigtigt for mig at få noget feed back. Hvad synes du? Er det helt skævt? Skal jeg/vi prøve noget andet. Fedt at du følger med. Tak. Tak. Tak.
Tunnel TV viser her en ganske kort video om en glemt tunnel under Polititorvet i København.
Under Anden Verdenskrig blev der gravet en tunnel fra Politigården til Rigspolitiets bygning. De to bygninger ligger begge på Polititorvet i København. Tunnelen har været glemt i nogle år nu.
Et temmelig skummelt sted på Vesterbro fik jeg lov til, for to flasker Hof og en pakke Cecil, at affotografere en gammel tegning, der ret præcist viser placeringen af en tunnel under Polititorvet.
Det måtte jeg selvfølgelig undersøge nærmere, og den er god nok. Men det er ikke mange der kender til tunnelen i dag, og det var med møje og besvær jeg fandt døren til tunnelen. I den såkaldte Bjørnekælder (et gammelt redskabsrum) i et hjørne under Københavns Politigård, fik jeg med to betjentes hjælp åbnet en gammel og aflåst dør. Selve tunnelen er i dag fyldt med gammelt skrammel: Kasserede møbler, kassevis af fortroligtstemplede ringbind fulde af papirer, gamle skrivemaskiner og diverse pikpak. Men jeg fik krabbet mig igennem den ca. 50 meter lange tunnelgang. Lyset fungerer ikke mere, så jeg brugte en cykellygte. Noget af en oplevelse.
Tunnel3logiens hovedperson, Ø Hansen, har noget med tunneler. Jeg glæder mig til at vise dig forbindelsen mellem Ø Hansen og så denne tunnel. Mød mig i mørket!
I trilogiens anden bog, LØVENS KYS, er der én tunnel, der er mørkere, længere, mere dyster og dødsensfarlig end nogen anden tunnel i bogen. Eller i alle tre bøger. Det er selvfølgelig LØVERNES TUNNEL, jeg snakker om.
Denne tunnel er også den vigtigste i forhold til hele min ide med at begynde at skrive og videreudvikle på Ø Hansen og hans underjordiske univers. Det var nemlig med dén tunnel, lige dén strækning mellem Rosenborg Slot og Rundetårn midt i København, at jeg under en gåtur i Kongens Have for nogle år siden fik ideen til TUNNEL3LOGIEN.
Længere nede kan du se to videoer.
LØVERNES TUNNEL
Christian 4., der opførte Rosenborg Slot og Rundetårn indså hurtigt at han havde behov for at kunne komme gedulgt mellem slottet, der lå udenfor volden (i dag Gothersgade) og så byen inden for volden. Slottet lå nærmest på landet og København rummede så mange fristelser for den festlige og dameglade monark.
I dybeste hemmelighed får han gravet en tunnel mellem det nyopførte slot og helt over til kælderen under Rundetårn, som han også lige havde fået opført. Det var ingen nem opgave at grave denne tunnel. Godt 600 meter fra det, der i dag kendes som skatkammeret på Rosenborg, under voldgraven (lige under broen), et knæk mod sydvest og ud af Rosenborg Slotshave (eller Kongens Have, som vi kender den som i dag), under volden (der i dag er sløjfet, der hvor Gothersgade løber), i en blød bue i syd, sydøstlig retning under Hauser Plads og Suhmsgade, tværs over (under) Landemærket og efter tunnelens sidste knæk, igen til sydvest for at ende under kælderen i Rundetårn.
Jeg har selv været der, men det var mere held end forstand. Tunnelen er nemlig tophemmelig og temmelig ufremkommelig. Kælderen under Rundetårn er i dag aflåst, og i den anden ende, Rosenborg Slot, er adgangen via Skatkammeret blandt kongerigets bedst sikrede steder. Overhovedet.
I dag er der mulighed for at tænde lys dernede, det var der ikke dengang den trinde Christian med og uden damer benyttede den skjulte adgang. Lyset i midten af 1600-tallet var enten fakkel eller tællelys. Der er dårlig luft, men ikke noget man dør af. Et antal luftsluser blev allerede under Christian 4. etableret og er siden blevet udbygget. De tydeligste tegn på dette ses fra Kongens Have, når man kigger godt efter i krattet, der jo ligger inde på det aflukkede og bevogtede, men fra Kongens Have synlige kaserneområde for Livgarden. Man kan kun se udtagene om vinteren, når krattet er blottet for blade – og selv da er ventilerne godt gemt. Men prøv selv!
Du kan også bare følge med her på bloggen, eller snart i bøgerne. Løvernes Tunnel er bærende lokalitet i bogen LØVENS KYS. Tak for nu.
VIDEOERNE
Nå nej – det er rigtigt. Der er hele to videoer denne gang. Begge opfylder mit 3 gange 1-dogme, og er således begge under et minut lange, taget i ét hug og på én lokalitet.
På illustrationen på kortet herover er der med pile markeret hvorfra hver video er blevet optaget. Det store kort øverst er det samme, bare større. Jeg fik ikke lov til at optage nede i tunnelen, så det er fra toppen af Rundetårn den ene foregår, og fra Rosenborg Slot og en lille tur forbi krattet (der lige nu er helt dækket af grønne blade), at den anden video er optaget:
Det er Grundlovsdag, det er 5. juni 2016 og det er præcis tre måneder siden denne blog gik i luften. Jeg vil her – meget kort – give en status set fra min side af bloggen.
5. marts åbnede jeg bloggen. Min blog handler om mine tre bøger i Tunnel3logien, og mit håb er her i den digitale verden at kunne tilbyde dig, som forhåbentlig kommende læser af bøgerne på tryk, en masse oplevelser og en indsigt i bøgernes univers. I ny og næ poster jeg også noget om min proces med at skrive og få udgivet de tre bøger.
Jeg synes bloggen her er et mere rigtigt sted at være sammen på, end fx Facebook. Men jeg er også dér, for hele Danmark er på Facebook, og jeg er også på Twitter og Instagram. Men denne blog er mit anker. Her bestemmer jeg udseende og indhold, og det er mig, der ejer det skrevne, ikke Mr. Zuckerberg. Anyways – Facebook ér et fedt sted til hurtig komsammen og en fantastisk platform til at nå ud til mange, så ikke et ondt ord herfra.
Siden lanceringen af denne blog for et kvartal siden er der også kommet mange her hos mig. Nogle skriver kommentarer – TAK for det, flere læser (og tak, igen) – og så er der begyndt at komme underlige spam-ting, som mit filter heldigvis fanger.
Hvis du skriver i kommentarfeltet dukker dine ord ikke op på siden med det samme.
Årsag 1:
Spam-filteret.
Årsag 2:
Mig. Spamfilteret fanger nasty shit, men jeg skal manuelt i sidste ende godkende alt, inden det kommer ud offentligt. Jeg bestræber mig på at tjekke 2-3 gange dagligt.
Tørre tal:
Med dette indlæg er det nu blevet til 14 artikler.
Heraf er der 2 regulære smagsprøver på tekster fra bøgerne.
Et koncept, jeg er ret stolt af: TUNNEL TV, har kastet 7 videoer af sig (hvoraf de tre pt. er i kassen, men ikke offentliggjort. Det skal ske drypvist). Det er virkelig sjovt at lave de her videoer, men selv om de er korte, tager de noget tid at producere. Det har jeg skrevet mere om i indlægget 3 GANGE 1.
Der optræder 2 kommentarer og mine 3 svar til disse (jeg vil tie antallet af spam-kommentarer ihjel…)
Udover video med speak er der også et antal stillbilleder (6).
Der er 1 blogger, det er mig, Tonny
Og så er der dig og alle de andre læsere. Sidst jeg kiggede i systemet talte jeg 157 forskellige læsere (eller rettere: IP-adresser). FEDT!
Til det fremtidige:
Jeg vil fortsætte med videoer, smagsprøver, billeder, behind-the-scenes. Jeg håber at du vil fortsætte med at læse. Jeg håber også på endnu flere kommentarer.
Jeg investerer snart i en ordentlig mikrofon til mit kamera. Som det er nu, er lyden det svageste led i videoerne. Det bliver snart bedre.
På lidt længere sigt, nogenlunde turneret med første bogs udgivelse, skal bloggen blive søster til nogle andre tiltag. Bloggen vil blive ved med at være en vigtig del af Tunnel3logien.dk, men der bygges en hjemmeside op omkring bloggen, så der også kommer turforslag, kort med angivelse af gerningssteder og oversigt over de her fantastiske tunneler.
Jeg synes at Virtual Reality og Augmented Reality både er spændende og oplagte teknologier. Jeg har en del gode ideer til hvordan det kan bruges smart. Mere jordnært og umiddelbart muligt er Geocaching – skattejagt med gps og gys. Jeg elsker skattejagter, så det bliver helt sikkert sjovt. Også for dig.
Og så er der et lillebitte hjørne, hvor man kan kontakte mig, hvis man kunne tænke sig en guidet tur rundt i tunnel-land, et foredrag, eller bare en snak om bøgerne.
Jeg glæder mig! Tak for nu. Tak for de første tre måneder.
Dette er endnu en Tunnel Taste. Modsat den forrige smagsprøve, der skulle give lidt historisk baggrund, springer (sprænger) vi her til noget action.
Jeg har også optaget en kort video (under ét minut), hvor du kan se med fra toppen af Frederiksberg Bakke.
Og husk at give din mening til kende. Jeg vil meget gerne have feedback, og jeg tillader mig at bruge gode ideer til den endelige tekst. Bogen kommer til at hedde RØDT GULD. Værsgo.
Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot.
Lørdag d. 4. juli 1998, 16:15.
En stor, sort skraldebil var stoppet midt på Frederiksberg Bakke, lige ud for slottet. Det kunne ligne et almindeligt motorstop – som om den tunge bil helt havde opgivet ævred efter at have kæmpet sig op ad den stejleste stigning i københavnsområdet. Men det var et meget ubelejligt sted at stoppe, særligt med så stor en bil.
Nogle bilister forsøgte at bryde ud af køen ved at dreje over i den venstre kørebane for at køre ned igen, men snart holdt bilerne også i kø der. Der opstod kaos. Nogle bilister steg ud af de holdende biler og skreg eller truede ad de andre bilister, men lige lidt hjalp det. Køerne af biler på begge af sider af bakken bare voksede.
Da der var gået nogle minutter og bilisterne, der nu hverken kunne komme frem eller tilbage, havde sat i med en infernalsk larm fra bilernes horn, bevægede den militære portvagt fra officersskolen på slottet sig ud til bilen. Kadet Larsen gik de få meter fra slottets port og ud til midten af kørebanen. Den store lastbil stod, for at det ikke skulle være løgn, skråparkeret hen over begge vejbaner. Bilerne på begge sider af bakken holdt i kø. Ind mod København langt ned ad Vesterbrogade så langt øjet rakte stod bilerne stille, og på den anden side, væk fra byen var det også kommet en kø, der nåede et pænt stykke ud ad Roskildevej. Den unge kadet steg op og åbnede døren til førerhuset på skraldebilen. Ingen skraldemand – førerhuset var tomt. På førersædet stod en metalæske på størrelse med en mælkekarton. Øverst på æsken sad et digitalt ur, der med røde digitale tal talte ned:
15:56 – 15:55 – 15:54
Der var et virvar af ledninger i flere farver der gik fra uret og ad et hul bagest i førerhuset til skraldecontaineren bagi. Kadet Larsen kiggede igen på uret.
15:47
Dette var afgjort ikke bare en øvelse. Han lukkede forsigtigt bilens dør og løb straks ind til vagtstuen i slottets port. Klokken var 16:19 da han slog alarm til politiet.
Efter at have ringet til politiet og forklaret om bomben og de ca. 15 minutter på timeren, slog han slotsalarm. Selv om det var lørdag eftermiddag var der stadig en del kadetter og officerer tilbage på slottet. Hurtigt stod de samlet på rad og række i den store gård. Han briefede skolens chef, oberst Oxbøll, der med et roligt blik kiggede ud gennem slotsporten til den sorte skraldebil.
– Under ti minutter, kadet? Larsen nikkede lidt for ivrigt, men tænkte med rædsel: og snart kun fem.
Obersten trådte frem til de ca. 25 soldater i geleddet. Han måtte råbe, da larmen fra bilernes horn ude på vejen havde taget til.
– Hør efter. Dette er alvor. Det er ikke en øvelse. Vi har en bombealarm. Der er en bombe i en skraldebil herude på vejen. I skal nu begive jer ud ad porten i to hold og i hver retning bevæge jer hurtigt væk fra skraldebilen. I skal have folk i bilerne med jer ned ad bakken. I skal helt ned, og så langt væk som muligt.
Oberst Oxbøll havde for mange år siden været FN-soldat på Cypern. Der havde været en bombealarm på hans kaserne. En situation der ikke var blevet løst på tilfredsstillende vis. Det var endt med at panikken havde taget over, så det vigtigste blev glemt. Eksplosionen kostede tre soldater og fem civile livet. Men ikke denne gang. Ikke på hans vagt. Obersten trak vejret dybt ind, han vidste at der ikke var mange minutter at agere i. Han sagde hurtigt:
– Hold 1… Med en armbevægelse skar han gruppen over og pegede Hold 1 ud. – … går med kadet Larsen her. I går mod Vesterbrogade. Hold 2 går med mig mod vest. Ingen panik. Der er flere minutter tilbage. Vi skal have tømt de biler. Af sted!
De to hold småløb ud af porten, og det lykkedes at få tømt bilerne for folk, der skyndte sig ned ad Frederiksberg Bakke i begge retninger. Snart var det sidste dyt forsvundet. I det fjerne kunne man høre udrykningskøretøjerne komme fra Vesterbrogade. Kadet Larsen, der var nået ned ad bakken og nu stod i vejkrydset, hvor Pile Allé løber på tværs, og hvor Vesterbrogade møder Roskildevej, stoppede med vilde fagter den forreste politibil. Udrykningskøretøjerne havde haft store besværligheder med at komme igennem trafikken i indre København. Det var ikke bare her på bakken, der var kø.
– Stop! I skal ikke køre derop, der kan ikke være meget tid igen. Det er nok bedre at få styr på de her civilister, soldaten pegede på de sammenstimlede folk, der i en stor kødrand havde stillet sig mellem bilerne i vejkrydset. Vi er en deling fra slottet, der kan hjælpe til.
Betjenten i den forreste politibil steg ud for bedre at kunne se. Han vendte sig og gav til sin makker inde i bilen signal, med sin strakte hånd som en kniv hen over halsen, om at slå sirenen fra. Han kunne se den store sorte bil stå på tværs deroppe, ca. 200 meter væk. Her, neden for bakken var der mange mennesker, og på bakken op til slottet var begge vejbaner fyldt med biler med åbne døre.
Betjenten gik hen til soldaten, trak ham i ærmet så de stod helt tæt. Ind i øret på den unge soldat spurgte betjenten helt stille:
– Og hvad med Zoologisk Have? Har I advaret dem? Soldaten stivnede. Der måtte være flere tusinde mennesker inde i Zoo netop nu.
Der er ved at være en del film klar her på kanalen. Jeg kalder det TUNNEL TV, og emnet er tunneler eller andre steder, der optræder i mine krimier i TUNNEL3LOGIEN.
Ideen bag de film der er, og de der snart kommer, kalder jeg 3 * 1 (tre gange én). Jeg fortæller om det i videoen her, der selvfølgelig selv lever op til mit 3 * 1-dogme, men ellers kan jeg kort her fortælle, at:
Filmene skal tages på én lokalitet (fx Nationalbanken eller Allotria)
Filmene skal tages i ét skud (ikke noget med at sætte flere stumper film sammen)
Filmene må ikke vare mere end ét minut.
Formatet kan være svært at leve op til. Et minut er ikke lang tid til at fortælle spændende historier i, og kravene om et sted og et klip kræver noget øvelse. Men, det gode er at det blive dejligt korte videoer, som du og andre nemt og hurtigt kan se. Produktionstiden er ikke lang (det er idéfasen, der tager tid for at få det hele til at lykkes).
Og man kan se filmene på sin mobil og fra flere platforme: Bloggen her, Facebook, Twitter og Instagram – og selvfølgelig på YouTube, hvor jeg har lavet en hel kanal til disse videoer.
Her i slutningen af maj, 2016 ser bagkataloget sådan ud:
Du er meget velkommen til at kommentere videoerne eller hele konceptet. Som jeg siger i slutningen af videoen i dette opslag, så er det hele lige meget, hvis ikke DU, min læser og seer, er der. Og jeg lytter gerne til hvad du har at sige.
I januar 1983 lå der i Korsgade på Nørrebro i København et hus med navnet Allotria. I mange år et værtshus, det seneste halve år et BZ-kollektiv. Københavns Kommune bad politiet rydde stedet. Huset skulle rives ned og BZ’erne skulle langt væk.
Efterkrigstidens største politiindsats med 400 kampklædte betjente, kraner med containere, mandskabsvogne og lægetelte – og selvfølgelig et presseopbud uden lige, resulterede i et kæmpe antiklimaks for den socialdemokratiske bykonge, Weidekamp, men blev BZ’ernes Finest Hour: Huset var tomt, da politiet brød barrikaderne. De 25 unge BZ’ere havde gravet en tunnel og var smuttet da ordensmagten gjorde sin entre. Ø Hansen, hovedpersonen i Tunnel3logien, var med i tunnelen. Det bliver en vigtig hændelse i RØDT GULD. Bare vent.
Der er en hemmelig tunnel under Niels Juels Gade i det indre København. Denne tunnel forbinder Nationalbankens hovedsæde på den ene side af vejen med nogle kontorer, banken engang havde på den anden side af vejen. I dag er tunnelen lukket, siger man.
RØDT GULD, første bog i Tunnel3logien, fortæller om dengang tunnelen ikke var lukket, og det faktisk lykkedes for en international forbryderorganisation at benytte tunnelen under Niels Juels Gade. Hvad mon de skulle bruge den tunnel til?
TUNNEL TV har lavet et nyt koncept. Videoer, der kun varer ét minut, kun har ét skud og kun viser én lokalitet. Denne gang er det altså den hemmelige tunnel til og fra Nationalbanken.
Videoen herunder er fra Youtube:
En noget tungere variant, pænere billede og lyd, men tung at downloade ligger her (nb: 100 MB)
Forleden kom jeg forbi Fiolstræde i indre København. Et dejligt sted med boghandlere og bugnende bogkasser lige til at rode i. Her fandt jeg en interessant bog. Det jeg faldt for var bagsidebilledet af forfatterne, et søskendepar, der skriver krimier med stor succes.
Eller: Det var ikke billedet af søskendeparret, der fik mig til at tage bogen, det var billedet af ham. HAM, Mr. Hammer, Søren til fornavn. En tynd starut med et intenst blik. Jeg synes han ser sej ud. En person som taget ud af en western. En cowboy, en sherif eller nok snarere en outlaw. En af de her stille typer, der lader seksløberen tale, mens han har en hjemmerullet og sølle cigaret hængende i mundvigen og efter en duel trasker hen i nærmeste saloon efter en flaske billig whiskey.
Nu har jeg købt bogen med den fede titel “Pigen i Satans Mose”. Jeg købte også fem andre bøger, ikke nær så interessante, men der var tilbud – seks bøger for 100 kr. Når jeg får tid vil jeg læse den som det første. Jeg kan forstå at Lotte og Søren Hammer har udgivet en del bøger i serien, men det kan man læse mere om på deres hjemmeside Hammer og Hammer.
!! By the way, og det skal man huske: Billedet herover er fra deres hjemmeside, og HH har de fulde rettigheder.
Dét fjæs er i sin helt egen liga. Tom Waits, Henry Fonda og så Mr. Hammer. En af mine venner reagerede med et “Hmm, han ligner en der kommer fra Lolland”. Jeg misforstår det bevidst, og tager det som noget positivt. Det er nemlig sådan at min hovedperson i Tunnel3logien, Ø Hansen (Ø uden punktum), er født og opvokset på Lolland i den lille by Østofte.
Jeg tror snart jeg tør kaste jer en smagsprøve fra mine bogskriverier. Jeg skal lige samle mod til det, men jeg tænker det bliver et kapitel, hvor vi får at vide, hvordan det gik til, da Ø Hansens mormor i tidernes morgen tog den ikke ufarlige tur fra Polen til Lolland. Vent bare!