Måned: maj 2017

Hvordan går det med bogen?

Forleden dag var jeg til et selskab, hvor en venlig person spurgte til bogen. RØDT GULD, første bog i Tunnel3logien. Bogén. Og det blev jeg simpelt hen så glad for. Folk ved jo godt at jeg er i gang med en bog, og nu har jeg i mere end et år skrevet om processen, her og på andre sociale medier. Men i min verden er det ikke ensbetydende med, at man interesserer sig for, hvordan det går. Med bogen. Men jeg bliver glad når folk spørger. Når du spørger. Virkelig glad. Bliv endelig ved. Det er dejligt bekræftende for mig. Men svært at svare på.

Og hvad svarede jeg så, der forleden dag. Øhh. Jo tak, det går … fremad.

Lige nu er jeg ved at færdiggøre prologen. Den bliver længere, end prologer normalt er. Men den er vigtig. Her er nogle bud på prologens overskrifter:

Kværkeby, Kraniet, Kuppet, Kaos, Kærlighed.

Jeg kan faktisk godt lide bogstaver. Jeg har noget med Ø og W, og åbenbart også en kælen flirt med K.

Det sidste afsnit i prologen, Kærlighed, illustreres meget godt, synes jeg, af den valgte illustration. Ægte, dybtfølt kærlighed. Den slags er der virkelig meget af i RØDT GULD.

Btw. Er det ikke snart tid til en sommerkonkurrence? Med sindssygt svære spørgsmål og en fantastisk præmie? Jeg gider kun, hvis mindst én svarer bekræftende her i kommentarfeltet, eller på Facebook, Instagram, Google+, Pinterest, Twitter og hvor jeg nu er. Den, eller de, du eller I, der svarer har ikke forrang i forhold til at vinde selve konkurrencen.

Er I der? Er du? Bare skriv JA eller Øhh eller noget. Bare et eller andet. OK? Som nævnt, så plejer præmierne at være tres magnifique. Bare spørg Susan, Kit, Pernille … og skulle en mand vinde denne gang, så er det vel okay for ligestillingen.

I sidste uge skrev jeg lidt om min korte periode som prospect. Nok om det (Dansk Forfatterforening). Meget mere vigtigt er det, at jeg er ved at have min prolog klar til RØDT GULD.

*

Vi er i Kværkeby, lidt uden for Ringsted midt på Sjælland. Den sindssygt farlige, men i Danmark noget ukendte norske rockerklub Pissbrains pønser på ulovligheder.

Præsidenten for Pissbrains, Conrad Grünerløkka, eller bare Connie, gør sig klar til en smertefuld ceremoni. Det store dødningehoved, klubbens totem, skal fyldes med pis. Han har en snes norske rockere, der lige nu sidder og drikker dyr og dårlig norsk øl – de skal nok kunne bidrage til ofringen. Det er mere et problem med ham selv. Siden episoden med danskeren på kostskolen dengang, har Connie ikke kunnet tisse lige, og hver tur på potten er et helvede af smerte. Men nu skal han. Det er en nødvendig del af ceremonien. Præsidenten for Pissbrains skal selvfølgelig kunne pisse. Connie hader alt dansk, mest af alt den dansker, der lemlæstede ham dengang. Fucking von Kanuth!

*

… and so it goes.

Det er ikke lige sådan det kommer til at stå i RØDT GULD, men læsere af denne blog forstår.

Der er to ting mere til de mest trofaste:

Et: Fucking von Kanuth var en dansk dreng, der gik på den mondæne kostskole Sunny Hill dengang i 1970’erne samtidigt med den norske gut Conrad G. Du ved det, men Connie ved det ikke: Ø Hansen kaldte sig under sit ophold på kostskolen kun for Kanuth. Fucking von Kanuth og den (lem) lemlæstede Connie skal snart mødes igen. Bly og blod!

To: Husk at komme til Mindehøjen fjerde juli. Jeg giver oplæsning, måske den fulde version af prologen, og lidt sodavand og vin.

Inden jeg fortæller om min korte karriere som prospect, så er det tid til en historie om en tunnel og en anden om Shakespeare.

TUNNEL fra Ø til N

Ø Hansen har fundet en tunnel! Denne gang er det en tunnel, der både redder hans liv og som – og det her er virkelig helt tilfældigt – binder hans første bogstav “Ø” sammen med det sidste “N”. Ø som Østerbro og N som Nørrebro. Et sted i København redder Ø Hansen livet ved at kravle gennem en tunnel, der på fantastisk vis binder de to bydele, Østerbro og Nørrebro sammen. Mere skal ikke siges her. Men glæd dig til RØDT GULD.

SHAKESPEARE og den fede kat

I aften skal jeg se Hamlet på Betty Nansen-teatret på Frederiksberg. Undervejs i RØDT GULD er der slet skjulte henvisninger til alverdens film og skønlitteratur. Shakespeare har leveret inspiration til en af skæbnerne i Tunnel3logien. Sagen er, at Østofte Kirke på Lolland har en graver. Denne graver har en kat, og denne fede kat hedder Ofelia. Ikke mere om denne kats skæbne her, det har jeg tidligere været inde på (og det ender ikke godt). Og det gjorde det jo heller ikke for Shakespeares Ophelia. Hun mister først forstanden og siden livet, da hun kaster sig i floden. Hun finder ud af at hendes far, Polonius, er blevet dræbt af hendes elskede, Hamlet. Det er Ophelia, hende den rødhårede på billedet.

PROSPECT og min optagelse i klubben

Jeg har søgt om optagelse i Dansk Forfatterforening, og er nu, efter mange slidsomme prøvelser, kommet ind i varmen. I tiden op til RØDT GULD udkommer, er jeg såkaldt associeret medlem. Når bogen så udkommer, så stiger kontingentet og så er jeg rigtigt medlem. Hurra.

Forleden stod jeg nede i min gård og baksede med en cykel. En gave til min datter. Tidligere ordnede jeg altid mine cykler selv, og også andres for at hjælpe. Jeg syntes det gav mening at lave tingene selv – og spare penge. Tiden er gået og min værktøjskasse er en skandale. Det er ikke nemt at ordne cykel med en spidshammer og en fyldepen, så jeg erkendte mine begrænsninger og cyklen er nu blevet lavet af en fagmand. Noget af et knæk på stoltheden, og der har endda været en cykelsmed i familien. Min oldefar, som døde før jeg kom til verden. Han var cykelsmed og salig Rasmus ville vende sig i sin grav, hvis han havde set sit oldebarn så hjælpeløs med mekanikken.

Det der retfærdiggør disse ord og tanker på denne blog, er min oldefar. Cykelsmed, smed, fotograf m.m. Rasmus Hansen, født i Østofte. I min bog, RØDT GULD, har han lagt navn til Ø Hansens morfar, Fidelisas mand, der netop hedder Rasmus Hansen. Og fødestedet Østofte er på mange leder og kanter et centrum, et anker i Ø Hansens univers. Det er her, lillebitte by midt på Lolland, Ø vokser op – det er her han flytter fra – og det er her han undervejs kommer tilbage til, når hovedstaden bliver lidt for rough.

Virkelighedens Rasmus Hansen bevægede sig fra fattigdom på Lolland til fattigdom i København. Der går rygter i familien om, at han undervejs i sin smedemetier hjalp selveste Ellehammer på dennes værksted i Istedgade. Det er en god historie, særligt hvis det skete i årene forinden 1906, for tænk, hvis min oldefar har været med til den berømte flyvning – ofte kaldt den første flyvning i Europa (men det er forkert) i 1906 nede på den lille ø, Lindholm, lige nord for Bandholm – et par lollandske spytklatter fra Østofte. Det er en god historie, og hvorfor skulle den være forkert? Jeg savner bare bevis for det. Og jeg har i min slægtsforskning virkelig været omkring dette emne.

Nå, men min oldefar har angiveligt været mekaniker for Ellehammer, og måske været med til det, der i den nationale selvforståelse var den første flyvning i Europa. Der er da noget!

Vigtigere for mig er at den unge lollik, Rasmus Hansen inde i København møder den unge Helvig, der er kommet til byen fra Holbæk. De to bosætter sig i gaderne lige op til Rundetårn, Landemærket og Pilestræde – og der får de en søn, min morfar, uden hvis eksistens jeg ikke kunne skrive denne blog, eller bogen RØDT GULD, eller de to næste bøger.

Så tak, Rasmus, fordi du vandrede eller cyklede fra Lollands flade marker til Københavns snævre gyder. Dengang var Landemærket ikke et sted man lod sine kære gå alene igennem, men det er der jeg selv er vokset op, de første spæde år af mit liv  1960’erne. Og jeg kan mærke at kvarteret betyder noget for mig. I Tunnel3logien kommer det til udtryk i at Rundetårn og Kongens Have får nogle meget centrale betydninger i bog nummer 2: LØVENS KYS.

____

Link til historien om Fidelisa, og de to videoer om Rundetårn og Kongens Have. Værsgo. Det er til dig, kvit og frit.

• Fidelisa kommer til Lolland

plus den hemmelige løvetunnel mellem

• • Rundetårn

• • og Kongens Have

Og alle de andre videoer
(de er gode og ganske korte. Ofte kun et minut lange)