Svantevit Arkiv - Tunnel3logien

Den sene futhark

Ø Hansen er aldrig rigtig blevet færdig med sit våbenskjold.

I et tidligere indlæg har jeg fortalt om skabelsen af våbenskjoldet og lidt om symbolikken. Med hjælp fra Øs veninde, Lili Olsen, lærer han noget mere, nemlig:

Udover det åbenlyse Ø og H, der gemmer sig, så er der også det omtalte Lothringenkreuz, foruden de sort, røde og hvide farver at forholde sig til. MEN eller OG – og det er her det er en fordel at have en elskerinde der er historiker: figuren viser nemlig også, næsten på en prik, et ganske særligt runetegn.

Vi er i den sene futhark – og skulle der være nogen derude, der ikke har en elskerinde med en cand.mag. i historie, så er futhark altså runetegnenes alfabet. Den sene futhark havde sin anvendelse i Danmark og øvrige Norden omkring år 1300.

Dette våbenskjold viser sig at indeholde den sene futharks tegn for et “Ø” – og så er det ikke engang løgn.

GOD JØL

Kød og blod

Det må være på tide at få sat lidt skik på personerne i Tunnel3logien.
Det går fremad, langsomt, men fremad med skrivningen. En del af tiden er omskrivning, men sådan er det. Skal nok blive godt.

Men efterhånden som jeg skriver, får jeg også puttet nogle personer på papiret. Det er ikke grumme mord og mørke tunneler det hele. Nogle af personerne er meget håndgribelige for mig, i kød og blod, andre er lige nu kun skyggeskitser.

Anyways, frem med dem.
Og med det forbehold at visse detaljer senere kan og vil blive ændret.

NB – helt i bunden er der videoer og billeder.

Ø Hansen.
Han er bøgernes absolutte midtpunkt.
Født i foråret 1960 på Lolland. Efterkommer af polske roeplukkere og provinsiel landadel.
Den lille by, Østofte er de første unge år hans revir.
Ø (Ø uden punktum – for guds skyld) går i skole, spiller fodbold og er med i en drengeklub. Klubben hedder Svantevit og efter nogle år sker der for alvor ting og sager.

💇 Flere piger får klippet deres fletninger af, en pæn samling rotter bliver skudt med bue og pil og graverens fede kat, Ofelia, får ristet en blodørn. M.m. Det er ikke for sarte sjæle.

Der er et psykologisk problem i familien og Ø Hansen er ikke det største. Men stort nok til at han bliver sendt på kostskole i Sverige. Her møder han en anden dansker, Lars.

Lars Magnus
Lidt yngre end Ø. Lars er i begyndelsen bange for Ø, ligesom de andre på kostskolen på den hårde måde lærer at blive det, men Lars ser voldsomt op til Ø.
Trods sit navn er Lars en lille lort. Slet ikke høj. Meget splejset.
De to, Ø og Lars udvikler med tiden et mangeårigt venskab, der bringer dem vidt omkring. Københavns Universitet, BZ-bevægelsen og værtshuset Small Virgin.

Brink
Den ældre herre, med tiden en naturlig faderfigur for Ø, er tilknyttet den paramilitære enhed Frigg. Det bliver Brink der hverver Ø som agent. Brink har kodenavnet Berlin, og med samme logik lyder Ø kodenavnet Wedding.

Cathrine F.
Jurist, karrierekvinde, absolut pæn. De fleste vil sige underskøn, men skræmmende.
Oprindeligt Øs kæreste, senere bliver hun hans chef og han hendes elsker.
Mangeårigt, problematisk forhold. Man skal ikke lægge sig ud med Cathrine, hverken som medarbejder eller elsker. Cathrine har en herskabslejlighed på Frederiksberg, en lejlighed hun har fået af sin far, der er generalløjtnant i Livgarden.

Lili
En anden af Øs kvinder, der skal nævnes her fordi hun og Cathrine er de ondeste rivaler. Onde som kun kvinder kan være det. No mercy. Lili er historiker. Kan godt lide lyserødt og laksefarvet tøj og har en helt enorm stor skosamling. Lili er en lille kvinde, der kompenserer for den manglende højde ved at gå med højhælede sko 👠. Undertiden hjælper hun Ø med sin historiske viden, men ellers er hun og han bare sammen i sengen.
Hun har en båd. Det er et dejligt sted at mødes. Ø kan godt lide små steder. Når ikke hun er på båden, bor Lili på Vesterbro i København. Hun går ofte i bad og er derude så helt utroligt længe at Ø ofte ender med at gå, inden hun er færdig.

Sveas rige
Det må være nok for nu! Næste ombæring (næste adventsgave) af persongalleriet fra Tunnel3logien vil bl.a. inkludere Øs hustru, Helle, rockerkongen Hövding fra Sösdala i Sverige 🇸🇪 og hans to disciple og skånske dræberdronninger, Barbro og Lillemor. Barbro kaldes Babe og Lillemor kaldes Limo. Det lyder bedre i de kredse. De ligner de to kvindelige sangere i ABBA.

Bare vent. You aint see nothin yet.

PS – Vil man se mere til de her nævnte personager, så er der lagt videoer og billeder på Youtube og Pinterest, foruden på Instagram og Facebook. SoMe er So Me. Her er der nogle links:

Om Cathrine: Her mødte Ø Cathrine første gang, under Roskildemånen – og senere er hun hans chef her, men rettelig bør denne ses først!

Så er der Lilis lyserøde gevandter. Heldigvis kan hun også lide rødt og sort. Hvilket kan afsløres her.

Om Small Virgin, det lille værtshus, der sælger ø-øl fra Østofte, kan det oplyses at der er lavet en lille sag om det her.

Der er et blomsterhav af sarte kulører på Pinterest om Tulipaner

Om tunneler: https://dk.pinterest.com/tonnywendel/tunneler/

BZ og Allotria: https://dk.pinterest.com/tonnywendel/allotria-og-bz/

plus videoen: https://www.youtube.com/watch?v=qlk8tM8cnP8

Og der meget mere. Det er bare at søge. ” Tunnel3logien” eller “tunneltrilogien” er nok.

Skabelsen af et våbenskjold

Drengene i den hemmelige klub, Svantevit, havde kun haft deres skovhule i kort tid, da Ø foreslog at de hver især skulle have deres eget våbenskjold. Et adelsmærke til dem hver, et tegn på ridderrang, som kunne bruges i kamp og til afskrækkelse af fjenden på slagmarkerne ved Østofte på Lolland. Ø foreslog at holde motivet så enkelt som muligt, men det blev kun ham selv, der efterlevede den ide.

De tre andre drenge i Svantevit overgik hinanden i heraldisk miskmask. Små detaljer, som kun med besvær kunne tegnes på deres valgte materialer af skind, pap eller træ. Farver så mangfoldige, at det i Øs øjne lignede mere nogle kreationer fra skolens formningstimer, og slet ikke som Ø oprindeligt havde tænkt sig det. Men dem om det.

Øs våbenskjold blev et enkelt motiv med få farver. Han havde længe gået og leget med tanken om at få sine initialer, Ø og H vævet sammen i en grafisk, enkel form. Men det var svært med det der runde Ø og det kantede H. Efter noget tid med alle mulige variationer, der hverken blev enkle eller spor seværdige, var han tæt på at give op. Måske han også bare skulle tegne en enhjørning, et vildsvin eller en drage, som de andre drenge havde gjort.

Men så en dag var den der. Han havde siddet og tegnet henne i skolen, nærmest bare små kruseduller, mens en kedelig lærer gennemgik den tyske kasserollebøjning. Ø kigger ned på sine skriblerier, og ud af ingenting andet end et Ø sammensmeltet med et H fødtes en tanke om at gå videre med dette mønster.

Mange gennemtegninger og forsøg med farve og stregtykkelse senere var Ø tilfreds. Og for at sætte trumf på, holdt han sit mærke i sort og rødt.

Først nogle år senere blev han opmærksom på at mønstret kunne forveksles med et symbol fra et område i det nordøstlige hjørne af Frankrig. De kendteste byer er Metz og Nancy. Nu hed regionen Lorraine, dengang det var tysk hed det Lothringen. Og selv om Øs våbenskjold væltede korset på skrå, så var det umiskendeligt, men ikke tilsigtet et kors med to tværbjælker. Et kors der på de kanter hedder enten Croix de Lorraine eller Lothringerkreuz.