Nogenlunde samtidig med at Travis fra Manhattan kiggede sig selv i spejlet og sagde “Talkin to me? Are you talkin to me?” og øvede sig i at trække sin revolver hurtigst muligt, blev Ø fra Lolland sendt afsted på kostskole i Sverige. Ø troede selv han havde slået Præsten ihjel, og det var tæt på at Præsten havde mødt sin skaber, men det skulle først blive nogle år senere han tog turen, som en følge af de skader, flere hundrede salmebøger, kastet hårdt på kroppen og mange i hovedet, forårsager.
Eidsvoll er dagen, hvor de engang så hårdt trængte nordmænd, der i århundreder havde måttet finde sig i at være underlagt den danske krone, fejrer friheden fra Danmark. Eidsvoll, lige præcis i dag den 17. maj, var også dagen hvor den lille, men stærkt dedikererede norske rockergruppe, Pissbrains, slagtede vagtparaden fra Den Kongelige Danske Livgarde foran Marmorkirken i København. Bredgade sejlede i blod, brækkede knogler og knuste messinginstrumenter. Scenen var velvalgt for nordmændenes angreb, men det var alligevel tilfældigt at Bredgade engang har heddet Norgesgade.
Som nordmændene fejrer deres selvstændighed, ville drengeklubben Svantevit, som Ø Hansen var selvudråbt leder af, gerne løsrive hjemmeøen Lolland fra resten af Danmark. En lille, selvstændig stat, med polsk som hovedsprog, fordrive protestantismen og indføre et mix af katolicisme, shamanisme og vendiske skovguder, med den firehovede Svantevit, som øverste gud. Parlamentet skulle være skovhulen Colgate, (egentlig Golgata) ude i drengeklubbens helt egen Sherwoodskov, med egen Stonehenge-offerplads og rottetræ. Og med Ø Hansen som præsident. Selvfølgelig noget vrøvl og helt uladsiggørligt, men i meget unge drenges hjerter, inden pigerne for alvor tog deres fokus, alligevel et ambitiøst mål.
Ø Hansen fik senere hen helt andre mål, ikke mindst at forfine sin teknik med at nedlægge meget større mænd i et rødt hav af slagsmål. Der er by the way masser af død og masser af blod i første bind af TUNNEL3LOGIEN. Også derfor hedder bogen RØDT GULD.
Lederen af den norske rockergruppe Pissbrains, var en af disse store typer som Ø yndede at lægge ned. Nordmanden var et ordentligt drøn af en Goliath på to meter. Allerede én gang havde han fået så mange bank af Ø – dengang på kostskolen, at han aldrig mere kom til at tisse lige, og kun med besvær og en meget tålmodig kvinde, til nød kunne gennemføre et samleje.
Men tilbage til Travis, ham på billedet. Det er skuespilleren Robert De Niro, der spiller karakteren Travis Bickle i den temmelig gode film, Taxi Driver. Der er et Atlanterhav af forskelle mellem Travis og Ø Hansen, fx kører Ø ikke taxi, og der er ikke så mange højhuse i Østofte. Ø har heller ikke været soldat i Vietnam og har aldrig haft nogen intention om at redde en børneprostitueret, spillet af Jodie Foster. På det her tidspunkt vi snakker om, den første halvdel af 1970’erne, var der ikke en eneste luder på Lolland under 22.
Forskellene til trods mellem Taxi Driver og RØDT GULD, eller mere præcist, mellem Travis Bickle og Ø Hansen, så er der en god grund til at dedikere denne lille fortælling, med meget lange sætninger – I know – men hvis du er kommet hertil, så kan du klare det, til Travis. Og grunden er. At Ø Hansen flere steder bliver kaldt “Travis”, i hvert fald af hele to kvinder: Den unge Bettina fra universitetet, en ungdomsflirt og senere svigerinde til Ø, og så den noget ældre, men virkelig meget attraktive Jokke, eller fru og senere enkefru Brink.
Hr. Brink, der næsten ikke har noget fornavn, kaldes bare for Brink, også af Jokke, der i virkeligheden hedder Johanne. Brink (altså Hr.) er Øs mentor og chef, og derfor er det ikke helt i orden, at Ø ligger i med Jokke (altså fru Brink). Det går lidt bedre, da hun bliver til enkefru Brink, hvis det ikke lige var sådan, at Ø var gift, med hende Bettinas noget kedeligere søster.
Men det var det med Travis. Både Bettina og Jokke ser en lighed mellem Ø og Travis, og da Jokke med kvindelist overtaler Ø til at lade sig kronrage på nær den lille stribe hår, der udgør en Mohikanerfrisure, så var ligheden til at tage at føle på. Og føle på, det kunne Jokke lide. Det var hende der med en gammeldags ragekniv (Hr. Brinks) ordnede Ø vilde manke. Ø fik til gengæld lov til at barbere Jokkes trussehemmeligheder (med Hr. Brinks kniv). Det var nok ikke helt i orden over for rageknivens egentlige ejer, men de to lod sig rive med i ren lyst.
Så Ø Hansen fra Lolland ligner Robert De Niro fra Manhattan, og ikke mindst karakteren Travis med den fine frisure.