Beklager! Det er længe siden, men julefreden har været langt væk. Sagen er, at jeg dog har fået skrevet lidt mere på min bog. Første bind i Tunnel3logien, RØDT GULD, er netop nu præcis landet på 666 sider. Derfor første del af overskriften.

Dyrets tal, 666, er bare et tal. Snart er jeg på 671 sider, men alligevel giver det mening at dvæle lidt. En djævelsk tvivl har nemlig hjemsøgt mig.

Mine overvejelser drejer sig om sidste del af overskriften. Der er nogle genkendelige og kendte personer (virkelige mennesker) fra den danske kunstverden med i RØDT GULD, og måske er det ikke i orden. Autofiktion eller ej. Hidtil har jeg nemlig kaldt dem deres rigtige, egne navne.

Så. Nu har jeg besluttet mig for at kalde dem noget andet. I forvejen hedder Ø Hansens stedfar bare “Præsten”, så springet er ikke så langt, og måske er det simpelt hen bare mere cool at kalde de pågældende mennesker for hhv “Digteren” og “Arkitekten”?

Digteren kaldes for variationens skyld også for Digteren M, eller bare M, mens Arkitekten har sit Davidsen.

Hvad er der ellers sket? Manuskriptet vokser ikke kun, jeg redigerer og sletter en del, fjerner noget der var guldkorn sidste år, men som jeg er vokset fra, nu. Nye guldkorn kommer til. Det endelige, blodige opgør mellem to af bogens ret væsentlige personer er tættere på papiret. Jeg har en plan, men skal lige have sætningerne til at makke ret.

Mens det sker har det nok både været jul og nytår, og det vil jeg gerne ønske alle: Glædelig og godt.

Forestil dig en fodboldbane

En fin, grøn fodboldbane. 90 meter lang fra det ene mål til det andet. 90 meter er mindstemålet for en fodboldbane. De fleste fodboldbaner er noget længere, 100 eller 110 meter, men denne bane er 90 meter. Og det er også noget.

Stil dig nu på mållinjen, fx midt i målet. Træk vejret dybt. I din favn har du en masse papir i formatet A4. Dejligt papir, næsten 30 cm på den lange led. Sig til dig selv: Dette er en dejlig dag, dette er en dejlig fodboldbane og dette er i sandhed noget dejligt papir.

Du lader dine øjne falde på stakken af papir. Du kan se at der er skrevet noget. En masse ord, masser af dejlige ord på virkelig mange stykker papir i det fantastiske A4-format.

Du er glad. Du er lykkelig. Du ved, hvad der skal ske, og en fugl kvidrer et sted, en blåmejse eller en musvit, det er lige meget. Du har ikke forstand på fugle, men du er glad.

Du bukker dig ned og lægger et ark papir på græsset, så den korte side rammer mållinjen og resten af siden peger 30 cm fremad. Læg en ny papirside i forlængelse af den første. Gentag dette hele vejen ned til den anden mållinje. Du har nu lagt en lang bane af papir i en længde af 90 meter. Du er nu for alvor glad, men du er slet ikke færdig. Der er mere papir.

Du vender dig om og kigger ned ad fodboldbanen med det fine spor af papir. Du trækker vejret, fuglen fra før fløjter igen og du tager et par skridt til siden.

Du ved hvad der skal ske, du er tryg og glad. Du bukker dig ned og begynder at lægge de dejlige, tætskrevne A4-sider ned på banen, i retning af, hvor du kom fra før.

Forestil dig så, at du når hele vejen tilbage til den mållinje, hvor du begyndte. Læg den sidste papirside, så den rammer mållinjen. Du har nu to baner A4-papir. Hver bane er 90 meter lang. Du har lagt 180 meter papir.

Træk vejret. Du er ikke i virkeligheden på en fodboldbane der er 90 meter lang. Men det føles godt. Og her lugter lidt af græs.

En sidste ting: Forestil dig, at du står med manuskriptet til RØDT GULD i hånden. Printet på A4-papir, og mod min sædvanlige praksis, kun printet på den ene side. Så har du papirsider nok til at dække en fodboldbane i to længder som netop beskrevet. Jeg har rundet 600 skrevne sider! Og det går videre.

Og skal jeg så sige at det er færdigt, snart. Nej!

eller: De polske pizzasnegle og en engels aftryk.

Det var en god dag!  Så er det sagt. 4. juli havde jeg indbudt til oplæsning og røverhistorier på Frederiksberg. Mange søde mennesker i alle aldre og alle køn mødte frem, først ved Mindehøjen i Søndermarken, siden en gåtur gennem Frederiksberg Have og som afslutning, oplæsning af udvalgte kapitler fra RØDT GULD i vinkælderen på den butik, der dengang, der blev begået et mord her, hed Small Virgin.

Det må være på sin plads, lige her, lige nu, at sige tak til alle, der mødte frem. Der var god stemning, godt vejr, dejlig vin og jeg fik fin feed back på det jeg fortalte om eller læste op af.

Særligt glad var jeg for at kunne vise stedet i Mindehøjens gulv, der viser det engel-formede aftryk efter den læskede kalk, der fik punkpigen Pi til at forsvinde. Og selv de største tvivlere kiggede efter, under tæppet i vinkælderen, for at sande, at der faktisk er blodspor, sporene efter Lars, der bare ikke kan vaskes væk.

Masser af blod og masser af vin – det røde guld.

Billeder fra dagen, via Pinterest:

https://www.pinterest.dk/tonnywendel/4-juli-2017/

PS

• Magnumflaske = mordvåben
• Pizzasnegle = fra Italien (ikke Polen)

Det er sommer, det er sol og det er søndag. Det er tid til en dejlig sommerkonkurrence.

Vilkår: Alle kan deltage. Alle kan vinde. Det er uligt nemmere at deltage og vinde, hvis man kender til Tunnel3logien. Der vil kunne findes ledetråde på Youtube-videoerne, i denne blogs tidligere indlæg, i billederne på Pinterest og Instagram, og på Facebooksiden. Denne gang holder jeg mig fra Snapchat, Google+ og Twitter. De fem betalæsere vil have en fordel i at have læst manuskriptet, og det fortjener de!, men der vil hver uge komme spørgsmål som ikke giver fordel for dem.

Kort sagt: Alle kan være med og alle er velkomne.

Der vil være en flot præmie, som vil blive afsløret om præcis en måned.

Og sommerkonkurrencens første spørgsmål kommer her:

1: Hvilken høj er Tunnel3logiens læsere og følgere budt til uhygge og rundvisning hos om en måned?

2: Kong Hans’ Lov fra 1496 krævede at prostituerede bar en hue i to farver. Hvilke to farver? Begge skal gættes for at give ét point i alt.

Hint: Tænk på Ø Hansens våbenskjold.

Det er det! Svar i kommentarfeltet inden søndag d. 11. juni kl. 11:11. Lollandsk sommertid.

Jeg offentliggør først dine svar efter fristen.

Første runde er i gang. Kom an. Der vil køre nye opgaver hver uge frem til ultimo juli.

Hvordan går det med bogen?

Forleden dag var jeg til et selskab, hvor en venlig person spurgte til bogen. RØDT GULD, første bog i Tunnel3logien. Bogén. Og det blev jeg simpelt hen så glad for. Folk ved jo godt at jeg er i gang med en bog, og nu har jeg i mere end et år skrevet om processen, her og på andre sociale medier. Men i min verden er det ikke ensbetydende med, at man interesserer sig for, hvordan det går. Med bogen. Men jeg bliver glad når folk spørger. Når du spørger. Virkelig glad. Bliv endelig ved. Det er dejligt bekræftende for mig. Men svært at svare på.

Og hvad svarede jeg så, der forleden dag. Øhh. Jo tak, det går … fremad.

Lige nu er jeg ved at færdiggøre prologen. Den bliver længere, end prologer normalt er. Men den er vigtig. Her er nogle bud på prologens overskrifter:

Kværkeby, Kraniet, Kuppet, Kaos, Kærlighed.

Jeg kan faktisk godt lide bogstaver. Jeg har noget med Ø og W, og åbenbart også en kælen flirt med K.

Det sidste afsnit i prologen, Kærlighed, illustreres meget godt, synes jeg, af den valgte illustration. Ægte, dybtfølt kærlighed. Den slags er der virkelig meget af i RØDT GULD.

Btw. Er det ikke snart tid til en sommerkonkurrence? Med sindssygt svære spørgsmål og en fantastisk præmie? Jeg gider kun, hvis mindst én svarer bekræftende her i kommentarfeltet, eller på Facebook, Instagram, Google+, Pinterest, Twitter og hvor jeg nu er. Den, eller de, du eller I, der svarer har ikke forrang i forhold til at vinde selve konkurrencen.

Er I der? Er du? Bare skriv JA eller Øhh eller noget. Bare et eller andet. OK? Som nævnt, så plejer præmierne at være tres magnifique. Bare spørg Susan, Kit, Pernille … og skulle en mand vinde denne gang, så er det vel okay for ligestillingen.

I sidste uge skrev jeg lidt om min korte periode som prospect. Nok om det (Dansk Forfatterforening). Meget mere vigtigt er det, at jeg er ved at have min prolog klar til RØDT GULD.

*

Vi er i Kværkeby, lidt uden for Ringsted midt på Sjælland. Den sindssygt farlige, men i Danmark noget ukendte norske rockerklub Pissbrains pønser på ulovligheder.

Præsidenten for Pissbrains, Conrad Grünerløkka, eller bare Connie, gør sig klar til en smertefuld ceremoni. Det store dødningehoved, klubbens totem, skal fyldes med pis. Han har en snes norske rockere, der lige nu sidder og drikker dyr og dårlig norsk øl – de skal nok kunne bidrage til ofringen. Det er mere et problem med ham selv. Siden episoden med danskeren på kostskolen dengang, har Connie ikke kunnet tisse lige, og hver tur på potten er et helvede af smerte. Men nu skal han. Det er en nødvendig del af ceremonien. Præsidenten for Pissbrains skal selvfølgelig kunne pisse. Connie hader alt dansk, mest af alt den dansker, der lemlæstede ham dengang. Fucking von Kanuth!

*

… and so it goes.

Det er ikke lige sådan det kommer til at stå i RØDT GULD, men læsere af denne blog forstår.

Der er to ting mere til de mest trofaste:

Et: Fucking von Kanuth var en dansk dreng, der gik på den mondæne kostskole Sunny Hill dengang i 1970’erne samtidigt med den norske gut Conrad G. Du ved det, men Connie ved det ikke: Ø Hansen kaldte sig under sit ophold på kostskolen kun for Kanuth. Fucking von Kanuth og den (lem) lemlæstede Connie skal snart mødes igen. Bly og blod!

To: Husk at komme til Mindehøjen fjerde juli. Jeg giver oplæsning, måske den fulde version af prologen, og lidt sodavand og vin.