Kigger man løbstiderne efter i forbindelse med dagens Eremitageløb, vil man kunne se at TUNNEL3LOGIEN havde to deltagere. Min datter, Amalie deltog og det gjorde jeg også. Det var første gang for os begge – og det gik over al forventning. Vi gennemførte. Tunnel3logiens to udsendte mesterløbere kom i mål i en rimelig tid.
SPECIELT når man tager i betragtning at vi undervejs gav os tid til at undersøge SFINXENS GÅDE ved Eremitageslottet.
CRIME SCENE – EREMITAGESLOTTET
Der har længe gået rygter om et tunnelsystem under slottet midt på Eremitagesletten. Klaus Rifbjerg giver et iskoldt hint i klassikeren, hans romangennembrud fra 1958, Den kroniske uskyld, en af mine absolutte favoritbøger. Nå, men, mens alle andre drak kulørte energidrikke eller spiste pulverprodukter ved første vandingshul på løbsruten, gik min modige Malle og jeg i gang med at undersøge rygternes rigtighed.
Vi afbrød løbeturen lige mens det ellers gik så godt med at løbe. Vi havde tilbagelagt de første ca. fem kilometer. Alt var godt, vejrtrækning, ben, vabler. Men vi måtte i sagens tjeneste gøre et afbræk. Alle normale sikkerhedstiltag ved slottet er som pist væk sådan en dag. Al opmærksomhed går til de 10-15.000 løbende, og lige her, lige foran slottet deles der vand og samarithjælp ud. Folk får noget at drikke og sat plastre på deres væskende sår.
Men ikke Amalie og jeg. Vi havde lagt en plan – og fulgte den. Kun lettere forpustede undsagde vi plastre og plastikkrus. Vores mål var højere, end blot at få dækket de umiddelbare behov.
I Tunnel3logiens anden bog, LØVENS KYS, afslører jeg Livgardens dødsensfarlige optagelsesritual. Ikke REX, ikke det, alle gardere (høj som 176 cm. lav) skal igennem, og som med tiden er overgået i hårdhed og brutalitet af SOSU-aspiranternes rus-tur. Nej, den virkelig hårde. Den hemmelige. Den dødsensfarlige LØVE-tur. Kun for eliten, kun for de, der enten bliver indlemmet i den hemmelige LØVE-orden, eller som undervejs dør.
Det er langt flere der dør, end de få, der bliver optaget. Og det er meningen. Der er et kalkuleret mandefald.
ENEBOERENS TUNNEL
I Løvens Kys fortæller jeg mere om dette, men tiderne er ikke lige til dette endnu. Blot kan jeg sige, at Amalie og jeg, i den halve time det tog, fandt indgangen til Eneboerens Tunnel. Har man ikke mulighed for at læse Den kroniske uskyld, så kan man klare sig uden en snebold. Blot skal man finde den rette papil – og der er otte i spil, derude ved slottet på sletten.
